Mønsterbeskyttelse af elementer til konstruktionslegetøj nægtet, da forskelskravet ikke var opfyldt.

Mønsterbeskyttelse af elementer til konstruktionslegetøj nægtet, da forskelskravet ikke var opfyldt.

År 1989, den 22. september afsagde Patentankenævnet (Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Gulmann)

følgende

K E N D E L S E

i sagen j.nr. M 2/87

Klage fra

Lars Fokdal og

N.C. Fokdal,

Tranebjerg,

v/Dansk Patent Kontor A/S

over

Patentdirektoratets afgørelse af 3. december 1986 af mønsteransøgning nr. 0071/84 efter indsigelse fra

Lego A/S,

Billund,

v/Patentbureauet Hofman-Bang & Boutard A/S.

Den 15. februar 1985 bekendtgjordes en af Lars Fokdal og N.C. Fokdal, begge Tranebjerg, den 26. januar 1984 indleveret ansøgning om registrering af et mønster for lb.nr. 1-7:elementer til konstruktionslegetøj.

I skrivelse af 15. april 1985 nedlagde Interlego A/S, Billund, indsigelse imod registrering af mønsteret, idet selskabet udtalte, at de viste elementer løbenumrene 1-7 ikke adskilte sig væsentligt fra, hvad der var kendt før ansøgningens indleveringsdag.

Indsigeren anførte endvidere ved skrivelse af 11. juni 1985 følgende

»Elementer til konstruktionslegetøj af den art, ansøgningen angår, har allerede været kendt i mange år og har i hvert fald i en periode haft betydelig salgssucces både her i landet og i en lang række andre lande. Som typiske eksempler herpå kan nævnes de af Meccano Ltd. og BILOtoy udviklede byggesæt.

I disse kendte byggesæt indgår som standarddele stangformede elementer med en, to eller flere langsgående rækker huller, og som har varierende længder. Sådanne elementer med en enkel række huller er allerede vist i den med vor skrivelse af 15. april 1985 indsendte brochure fra Bilofix, og tilsvarende elementer med to-eller flere - rækker huller er vist i BILOtoys i kopi vedlagte brochure fra 1970, jfr. f.eks. side 4. Ansøgningens som løbenr. 1 og 4 betegnede elementer er på det nærmeste slaviske efterligninger af disse kendte elementer og er således efter vor mening helt uegnede til mønsterregistrering.

Ansøgningens som løbenr. 2 betegnede element adskiller sig alene fra de allerede nævnte elementer med to rækker huller ved tillige at have et hul i midten. Vi mener imidlertid ikke, at der blot ved tilføjelsen af dette hul i et i øvrigt kendt element er frembragt et mønster, der opfylder mønsterlovens betingelser for registrering om, at det bedømt ud fra helhedsindtrykket adskiller sig væsentligt fra, hvad der allerede er kendt. Vi kan iøvrigt vedr. dette element yderligere henvise til, at et element med midterhul, og som alene adskiller sig fra ansøgningens løbenr. 2 ved at have et midterhul i hver ende, er vist i Meccanos i kopi vedlagte brochureblad fra 1972.

Ansøgningens øvrige elementer adskiller sig fra de foran anførte dels ved at være vinkelbukkede (løbenr 6 og 7), og dels ved, at nogle af deres huller er erstattet med koblingstappe. Iøvrigt svarer de nøje til de øvrige elementer og udgør efter vor mening kun nærliggende varianter af disse.«

Ansøgerne imødegik ved skrivelse af 4. oktober 1985 indsigelsen, idet man bl.a. udtalte følgende

»Det med indsigelsen indleverede katalogmateriale viser eksempler på konstruktionslegetøj, hvor der også anvendes pladeformede og med gennemgående huller forsynede elementer, og vi kan være enige i, at løbenummer 1 og løbenummer 4 umiddelbart har stor lighed med de elementer, der er vist i brochuren fra BILOtoys.

Vi vil imidlertid mene, at mønstrene ifølge løbenummer 1 og løbenummer 4 er særprægede ved at være meget tynde pladeemner, der adskiller sig fra de kraftige træelementer ved BILOtoys. Dertil kommer, at løbenummer 1 og løbenummer 4 indgår i en samregistrering med mønstre, som er absolut særprægede. Det forekommer derfor rimeligt at registrere de samhørende mønstre under et.

Vi vil således mene, at løbenummer 6 og løbenummer 7 har en i sig selv særpræget, vinkelbukket udformning og er i øvrigt i lighed med løbenummer 3 og løbenummer 5 forsynet med koblingstappe, som heller ikke ses at være kendt fra det af indsigeren fremdragne materiale. Endelig er løbenummer 2 da særpræget ved at have et ekstra koblingshul midt mellem de to rækker af koblingshuller.

Efter vor opfattelse har de bekendtgjorte mønstre det fornødne særpræg til at være registreringsegnede, idet der her er tale om et vareområde, hvor der i forvejen findes mange kendte mønstre, hvilket jo blandt andet indsigerens materiale dokumenterer.«

Indsigeren anførte hertil ved skrivelse af 10. december 1985, at de som løbenummer 1 og løbenummer 4 viste mønstre på det nærmeste var slaviske efterligninger af allerede kendte elementer, samt at det var mønsterretligt uden betydning, om de pågældende elementer bestod af træ eller metal. Hvad ansøgningens øvrige løbenumre angik, fandt man ikke, at disse elementer kunne anses for at adskille sig væsentligt fra allerede kendte elementer.

I skrivelse af 3. december 1986 afslog direktoratet ansøgningen i medfør af mønsterlovens § 15, jf. § 2, stk. 1, for såvidt angik løbenumrene 1, 2, 3, 4 og 5, da mønstrene i deres helhed ikke kunne anses for at adskille sig væsentligt fra, hvad der var kendt før ansøgningens indleveringsdag.

Derimod skønnedes de under løbenumrene 6 og 7 ansøgte mønstre, som foruden koblingstapperne og hullerne var kendtegenet ved en vinkelbukket udformning, at adskille sig væsentligt fra de elementer, som var vist i det af indsigeren indsendte materiale. Indsigelsen kunne derfor ikke tages til følge for disse mønstres vedkommende.

Denne afgørelse har ansøgerne ved skrivelse af 30. januar 1987 indbragt for ankenævnet. Klageren har bl.a. gjort gældende, at løbenummer 3 og løbenummer 5 adskiller sig væsentligt fra det af indsigerne fremdragne materiale på grund af de særegne, fremspringende hule knopper fra de plane flader.

Principalt har klageren nedlagt påstand om, at mønsteransøgningen godkendes med løbenumrene 3, 5, 6 og 7, subsidiært at ansøgningen godkendes med løbenumrene 6 og 7.

Indsigeren, der har påstået stadfæstelse for så vidt angår løbenumrene 3 og 5, og endvidere nedlagt påstand om afslag for så vidt angår løbenumrene 6 og 7, har i svarskrift af 10. april 1987 bl.a. udtalt følgende

»Vedr. ansøgningens løbenumre 3 og 5 gør ansøgeren gældende, at de hule »knopper« giver mønstrene et særpræg, der berettiger til mønsterbeskyttelse. Dette træk ved mønstrene var også stærkt fremhævet af ansøgeren under indsigelsessagen i Patentdirektoratet, der i sin afgørelse statuerede, at disse mønstre - uanset koblingstappene, d.v.s. de nævnte knopper - ikke i deres helhed kan anses for at adskille sig væsentligt fra, hvad der allerede var kendt før ansøgningens indleveringsdag.

Det er således ikke et nyt argument, der nu anføres af ansøgeren, og med hensyn til de nu indleverede elementer bemærker vi, at de ikke ses at vise noget, der ikke allerede fremgår af ansøgningens afbildninger. Iøvrigt bør der principielt ikke kunne tillægges elementerne nogen betydning for sagens afgørelse, da de ikke er indleveret som modeller ved ansøgningens indlevering.

Vedr. de nævnte løbenumre og ansøgerens argumentation for mønstrenes registrerbarhed skal vi iøvrigt bemærke, at det, - hvad vi tør gå ud fra, ansøgeren ikke vil bestride, - længe før ansøgningens indleveringsdag i vidt omfang har været kendt at udstyre elementer til konstruktionslegetøj med fra plane flader fremspringende hule tappe, svarende til »knopperne« på de to mønstre. Sådanne kendte elementer med hule tappe findes, som det eksempelvis fremgår af LEGO's vedlagte brochure fra 1979, i talrige indbyrdes forskellige udførelsesformer, og det er derfor efter vor mening helt urimeligt at ville tillægge tappene den betydning, for helhedsindtrykket, som påstås af ansøgeren, hvis argumentation ville føre til det helt urimelige resultat, at et element, der - som tilfældet er med de to omhandlede mønstre - i sig selv er uden særpræg ville blive registrerbart blot ved at blive udstyret med en eller flere af de ganske almindeligt kendte koblingstappe.

Vi anmoder derfor Ankenævnet om at stadfæste Direktoratets afslagsbeslutning vedr. disse to mønstre.

Mønstrene ifølge ansøgningens løbenumre 6 og 7 blev af Direktoratet godkendt til registrering, og ansøgeren har nu anmodet Ankenævnet om at godkende denne afgørelse.

Direktoratets afgørelse var begrundet med mønstrenes vinkelbukkede udformning, hvorved de skønnedes at adskille sig væsentligt fra de elementer, der er vist i det af indsigeren indsendte materiale. Det er rigtigt, at dette materiale ikke viste vinkelbukkede elementer, og da netop dette træk synes at kunne tillægges afgørende betydning for vurderingen af, om betingelsen om »væsentlig adskillelse« kan anses for opfyldt, skal vi nu oplyse, at også vinkelbukkede elementer var kendt før ansøgningens indleveringsdag, jfr. f.eks. indsigerens to vedlagte elementer, der stammer fra før ansøgningens indleveringsdag, og det i kopi vedlagte brochureblad 603/3 mærket MATADOR.

Vi tillader os under henvisning hertil at anmode Ankenævnet om også at afslå registrering af disse mønstre.'

Ankenævnet har behandlet sagen i sit møde den 9. august 1989.

Ingen af parterne gav møde.

Ankenævnet skal udtale

Efter det Ankenævnet forelagte materiale findes intet af de i mønsteransøgningen nævnte løbenumre at adskille sig væsentligt fra, hvad der var kent før ansøgningens indleveringsdag, hvorfor

bestemmes

Mønsteransøgning nr. 0071/84 afslås i sin helhed.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. S. Gulmann.

Ingen

Ansøgning om mønsterbeskyttelse af elementer til konstruktionslegetøj afslået, idet mønsteret ikke adskilte sig væsentligt fra, hvad der var kendt før ansøgningens indleveringsdag.