Mønster for skærm og hjulkasse registreret.

Mønster for skærm og hjulkasse registreret.

År 1989, den 26. juli afsagde Patentankenævnet (Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Finn Mikkelsen) følgende

K E N D E L S E

i sagen j.nr. M 6/87

Klage fra

AUTIG,

(Auto-Tilbehørs Grossist-Foreningen),

Vanløse,

v/Advokat Niels Balslev

over

Patentdirektoratets afgørelse af 11. maj 1987 af mønsteransøgning nr. 0046/85 fra Ford Werke Aktiengesellschaft,

Forbundsrepubliken Tyskland,

v/Internationalt Patent-Bureau.

Den 17. februar 1986 bekendtgjordes en af FORD-WERKE AKTIENGESELLSCHAFT, Forbundsrepublikken Tyskland, indleveret ansøgning om registrering af mønster for diverse automobilreservedele 1-10 bl.a. løbenummer 7) en karosseridel, løbenummer 8) en bagklap, løbenummer 9) en skærm og løbenummer 10) en hjulkasse med prioritet fra den 20. juli 1984.

I skrivelse af 16. april 1986 fremsatte klageren, Auto-Tilbehørs Grossist Foreningen, AUTIG, indsigelse mod registrering af løbenumrene 7-10, idet klagerne med henvisning til egen bilag 1-4 gjorde gældende, at nyhedskravet ikke var opfyldt og henviste i øvrigt til sagerne MA 834/83 og MA 835/83 samt MA 541/84 og MA 542/84, hvor klageren har givet udtryk for den principielle holdning, »at småændringer i design i forhold til eksisterende dele ikke burde berettige til registrering, idet en registrering af så alment udbredte reservedele skaber et monopol, der kan være til skade for den frie næring«.

Ansøgeren imødegik indsigelsen i skrivelse af 24. juni 1986 og gjorde bl.a. gældende, at indsigerens bilag 2 og 4 ikke var daterede.

Ansøgeren anførte i øvrigt følgende

»På det foreliggende og efter vor mening helt utilstrækkelige grundlag kan vi om mønster nr. 9 anføre, at den eneste afbildning i bilag 1, der for os at se kan komme på tale, er delen ABD08. Denne mangler dog i hvert fald monteringsfligen med de to huller forrest på skærmen, jfr. løbenr. 9f, og den særlige profilering ved hjuludskæringen, navnlig bagtil, synes også at mangle på den modholdte del. Den særlige form forrest er helt anderledes; fremspringet på ansøgningsgenstanden er mere udpræget (større). Der er altså tale om et helt andet helhedsindtryk.

Bilag 2, der er fremdraget mod løbenr. 10, synes at vise en hjulkasse til Ford Escort 1981, mens løbenr. 10 viser en hjulkasse til Escort 1986. Det er vanskeligt at se detaljer i bilag 2, men vi kan eksempelvis nævne en med 2 betegnet potteformet del i bilag 2, som tjener til optagelse af et fjederben. En sådan udformning mangler fuldstændigt i løbenr. 10. Der kunne formodentligt have været påvist flere ulighedspunkter, hvis ikke den modholdte del kun havde været vist fra ydersiden.

I forhold til løbenr. 7 synes den modholdte del, bilag 4, i hvert fald at mangle de to firkantede huller forneden samt også udskæringen forneden. For os at se er der også her tale om et helt andet helhedsindtryk.

Mønstret med løbenr. 8 udgår af ansøgningen.«

I skrivelse af 8. september 1986 fastholdt klageren sin indsigelse og oplyste samtidig, at indsigelsens bilag 2 og 4 skulle være fra Ford Escort 1981.

Efter at ansøgeren i skrivelse af 25. november 1986 havde tilkendegivet, at klagerens indlæg af 8. september 1986 ikke gav anledning til bemærkninger, traf direktoratet på det foreliggende grundlag sin afgørelse ved skrivelse af 11. maj 1987 til ansøgeren, hvori det bl.a. anførtes

»I denne anledning skal det meddeles, at indsigelsen mod løbenummer 7 må tages til følge. Mønstret løbenr. 8 er tilbagetaget i Deres skrivelse af 24. jun 1986.« ....

»De har ikke bestridt oplysningen om, at bilag 2 og 4 viser dele fra Ford Escort 1981, og det er derfor lagt til grund, at de i bilagene 1-4 viste dele alle har været kendt før ansøgningens indleveringsdag.

Den eneste iøjnefaldende forskel mellem mønstret løbenr. 7 og den på bilag 4 viste karosseridel er det nederste parti, som i det ansøgte mønster er kendetegnet ved en udskæring og to firkantede huller. Denne forskel og enkelte andre forskelle skønnes imidlertid ikke tilstrækkelige til, at dette mønster kan anses for at adskille sig væsentligt fra den på bilag 4 viste del. Indsigelsen må derfor tages til følge for så vidt angår løbenr. 7.

For så vidt angår løbenumrene 9 og 10 skønnes det indsendte materiale for uklart og utilstrækkeligt til, at en fyldestgørende sammenligning kan foretages. Det kan derfor ikke anses for godtgjort, at disse mønstre ikke adskiller sig væsentligt fra, hvad der var kendt før den dag, ansøgningen betragtes som indleveret. Indsigelsen kan derfor ikke tages til følge for disse mønstres vedkommende.

Ansøgningen afslås derfor herved i medfør af bestemmelsen i mønsterlovens § 15, jfr. § 2, stk. 1, for så vidt angår løbenummer 7, da mønstret ikke skønnes at adskille sig væsentligt fra, hvad der var kendt før ansøgningens indleveringsdag.« ....

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 7. juli 1987 indbragt for Mønsterankenævnet med påstand om, at mønsteransøgningen ikke opfylder mønsterlovens § 2, idet de ansøgte mønstre ikke adskiller sig væsentligt fra, hvad der var kendt før ansøgningens indleveringsdag.

Klageren har i skrivelse af 16. september 1987 anført følgende: »...

Mine klienters klage sker under henvisning til ML § 2, idet de ansøgte mønstre for autoreservedele - på linie med hvad der almindeligt gælder for autoreservedele i de forskellige kategorier - i det alt væsentlige har et ensartet udseende og ikke opfyder lovens nyhedskrav. Autoreservedele er således generelt ikke egnede til materielt af opfylde betingelserne for gyldig registrering i medfør af mønsterloven.

Det gøres gældende, dels af direktoratets praksis, der synes at ligge til grund for afgørelsen og dels den påklagede afgørelse hviler på en fejlagtig fortolkning af ML § 2.

Det er efter ML § 2, stk. 1 en betingelse for registreringens gyldighed, at reservedelene (mønstret) i sit udseende ikke blot adskiller sig fra - men at det væsentligt adskiller sig fra de reservedele, der iøvrigt var på markedet, da ansøgningen blev indgivet.

Adskillelses-/nyhedskravet er objektivt og globalt. Disse krav er behandlet i betænkningen, og der henvises herunder navnligt til side 55 og 59, 61-62 og side 100.

Lovtekstens krav er således, at reservedelene skal bedømmes på deres helhedsudseende, og dette helhedsudseende skal væsentligt adskille sig fra de reservedele, der fandtes på markedet, ligesom væsentligheds- og nyhedskravet skal tolkes strengt. Der er tale om en ren beskyttelse af udseendet - den tekniske anvendelighed, der er indeholdt i eller er en følge af et bestemt udseende er derimod fuldstændigt irrelevant for en mønsterretlig bedømmelse.

Endvidere gøres det gældende, at den materielle vurdering af, om en given ansøgning opfylder betingelserne i § 2 i medfør af § 14 bør intensiveres, når indsigelse foreligger, samt at den faktisk skete prøvelse af den påklagede ansøgning ikke med rimelighed kan indskrænkes til at angå det af klager fremdragne modholdsmateriale. Prøvelsen bør ske baseret på en helhedsvurdering af det ansøgte mønsters udseende, herunder sammenholdt med allerede foreliggende registreringer. Dette er ikke sket ved direktoratets afgørelse, der efter mine klienters opfattelse indebærer en materiel forkert afgørelse, idet de ansøgte mønstre kun ganske uvæsentligt adskiller sig fra, hvad der allerede var kendt.

Klageren, Autigs (autotilbehørsgrossistforeningen) interesse i nærværende på klage er primært erhvervsmæssigt begrundet, idet mine klienter i konkurrence med automobilfabrikanterne i Danmark markedsfører såkaldt uoriginale reservedele, der i sagens natur må være fuldstændig identiske med automobilproducenternes originale dele. Igennem de senere år har en række automobilfabrikanter søgt og fået mønsterregistrering for autoreservedele i bred almindelighed, hvilket kan tænkes at skulle danne basis for et forsøg på monopolisering af reservedelsmarkedet i Danmark. Af denne grund tillægger klagerne nærværende sag stor principiel betydning.« ...

Til dokumentation af klagerens anbringender er ved skrivelse af 26. januar 1988 fotos vedrørende løbenummer 9 og løbenummer 10 tillige med kopi af skrivelse af 22. januar 1988 fra Klokkerholm Karosseridele ApS blevet indsendt.

Ansøgeren har i svarskrift af 3. august 1988 nedlagt påstand om, at klagen afvises i fuldt omfang. Ansøgeren har bl.a. anført følgende.

»Klagers skrivelse af 16. september 1987 har nærmest karakter af en belæring af Patentdirektoratet om, hvorledes Direktoratet efter klagers hhv. advokat Balslevs mening bør træffe sine afgørelser. Det saglige indhold i klagers skrivelse er derimod ret beskedent. Vi ser ikke så meget som antydning af en stillingtagen til den argumentation, som vi har fremført over for Patentdirektoratet. Heller ikke den udførlige begrundelse, som Direktoratet har givet for sin afgørelse af sagen, kommenteres af klager.

Specielt er de betragtninger, der kommer til udtryk i andet hele afsnit på side 2 i klagers skrivelse Mønsterloven helt uvedkommende.

Om de afbildninger, som klager uden nærmere kommentarer har fremsendt, skal vi som supplement til og til yderligere uddybning af det, vi allerede har fremført over for Patentdirektoratet, fremkomme med følgende.

Af den skrivelse af 22. januar 1988, som Klokkerholm Karosseridele ApS har tilstillet AUTIG, fremgår det, at man vil kombinere den bageste del af en kendt skærm med den forreste del af en anden kendt skærm til opnåelse af modholdsmateriale. Vi mener, at sådanne »mosaikmodholdelser« ikke er tilladelige i mønsteransøgninger, og vi mener også, at der foreligger en ankenævnskendelse herom.

Af de øvrige fotografier viser navnlig 9.1.c, 9.1.d, 9.1.f, 9.1.h og 9.1.i, hhv. 9.2.c og 9.2.d efter vor mening betydelige forskelle mellem de modholdte dele og mønstrene, men det gælder stadig, at en nøjagtig sammenligning er umulig, fordi fotografierne ikke er af en særlig god kvalitet, at de ikke muliggør konstatering af detaljer, og at de tildels er optaget fra andre vinkler end mønstrene.

Om fotografierne med nr. 10 anfører indsigerfirmaet, at fotografierne 10.1 viser en inderskærm til en Datsun/Nissan Cherry (N12), som angiveligt er fremstillet fra 1982, og at fotografierne nr. 10.2 viser en inderskærm til en VW Golf/Rabbit 1974-1983, og det skal vises, at inderskærme ikke kan adskile sig væsentligt fra hinanden fra bil til bil. På grundlag af de forelagte fotografier er vi imidlertid ikke i stand til at konstatere den mindste lighed mellem mønstrene og de modholdte dele.'

Ankenævnet har behandlet sagen i sit møde den 26. maj 1989.

For klageren mødte advokat Niels Balslev med næstformand i Autig Niels Selmer.

For ansøgeren mødte ingeniør Knud Raffnsøe med ingeniør K. Løhmann-Pedersen og højesteretssagfører M. Plesner.

Advokat Balslev opretholdt indsigelserne som gengivet i skriftvekslingen og anførte navnlig, at den af direktoratet fulgte registreringspraksis strider mod mønsterlovens § 2, navnlig fordi den ikke lever op til mønsterlovens nyhedskrav, der må fortolkes meget strengt. De af ansøgeren påberåbte forskelle er ikke relevante for bedømmelsen.

Ansøgeren henholdt sig til skriftvekslingen og anførte, at der intet er godtgjort om, at automobildele skulle være unddraget beskyttelse efter mønsterloven. Sagen bør afgøres på rent mønsterretligt grundlag.

Ankenævnet skal udtale

Sagen vedrører for ankenævnet alene ansøgningens løbenumre 9 og 10.

Ankenævnet finder ikke at kunne give klageren medhold i, at mønsterlovens § 2 eller dennes forarbejder generelt er til hinder for, at der meddeles mønsterbeskyttelse på automobilreservedele, såfremt lovens krav hertil findes opfyldt.

Med hensyn til løbenr. 9 bemærkes, at det ikke synes særligt markant at adskille sig fra det modholdte, men da klageren ikke har godtgjort, at det modholdte var kendt på ansøgningstidspunktet, tages indsigelsen ikke til følge.

For så vidt angår løbenr. 10 tiltrædes det, at det ikke kan anses for godtgjort, at dette mønster ikke adskiller sig væsentligt fra, hvad der var kendt før ansøgningstidspunktet.

Herefter

bestemmes

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. Finn Mikkelsen.

Ingen

Patentdirektoratets afvisning af indsigelse mod registrering af mønster for diverse automobilreservedele stadfæstet af Mønsterankenævnet. Mønsterbeskyttelse opnået for skærm og hjulkasse, men ikke for karosseridel.