Legislator Case Law & Legislation
W19892633025 DK

Tv-reklame - programmedarbejderes medvirken i reklamer

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1989 26330 Valid

Tv-reklame - programmedarbejderes medvirken i reklamer

I skrivelse af 27. november 1989 har Forbrugerrådet klaget til Radio~ og TV-Reklamenævnet over en reklame for Hummel sportsudstyr, udsendt i TV 2, idet man finder, at reklamen er i strid med § 2, stk. 2, i bekendtgørelse om indholdet af reklamer der bringes i TV 2. Forbrugerrådet henviser til, at der i reklamen anvendes en programmedarbejder ved TV 2.

TVR er i skrivelse fra sekretariatet af 29. november 1989 blevet bedt om en udtalelse vedrørende klagen.

I svarskrivelse af 4. december 1989 anfører TVR, at TVR forstår det i § 2, stk. 2, anvendte begreb »programmedarbejdere« som primært omfattende de fastansatte medarbejdere hos TV 2, men med den modifikation, at visse personer, der kun indirekte er tilknyttet TV 2, eksempelvis via en freelance-ansættelse, kan være så markante personer i et tv-program, at de ikke kan optræde i en reklame, der udsendes i TV 2.

Vedrørende Frank Arnesens ansættelse oplyser TVR, at han er freelance-ansat hos TV 2. TVR oplyser desuden at Frank Arnesen har medvirket i TV 2's udsendelser 2-3 gange om måneden. Han optræder i disse udsendelser stort set ikke på skærmen, idet han kun fungerer som medkommentator ved udenlandske fodboldkampe.

Radio- og TV-Reklamenævnet har behandlet klagen, og har truffet følgende afgørelse

Nævnet finder, at den omhandlede reklame er i strid med § 2, stk. 2, i bekendtgørelse om indholdet af reklamer, der bringes i TV 2, idet nævnet udfra en konkret vurdering af ansættelsesforholdets karakter, herunder hvor ofte Frank Arnesen har optrådt i TV 2's programmer, anser Frank Arnesen for omfattet af forbudet mod anvendelse af programmedarbejdere i § 2, stk. 2.

Nævnet har herved lagt vægt på, at Frank Arnesens tilknytning til TV 2 beror på en skriftligt kontrakt, og at Frank Arnesen medvirker i TV 2's programmer flere gange hver måned.

Nævnets afgørelse er enstemmig.

Endelig adm. afgørelse 1989 26330 Valid

En tv-reklame for sportsudstyr, hvori der blev anvendt en freelance-ansat programmedarbejder hos TV 2, der medvirkede i TV 2's udsendelser 2-3 gange om måneden, blev anset for at være i strid med § 2, stk. 2, i bekendtgørelse om indholdet af reklameindslag, der bringes i TV 2, som indeholder et forbud mod, at programmedarbejdere medvirker i reklamer i TV 2.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →