Placering af sender til lokal fjernsynsvirksomhed
Statutory Text (3 Articles)
Placering af sender til lokal fjernsynsvirksomhed
I brev af 17. februar 1989 har Lokal-tv-nævnet for Roskilde Kommune m.fl. anmodet om, at der gives mulighed for etablering af en sender på Hove-masten til udsendelse af lokal-tv for Roskilde-området.
Sagen blev behandlet på udvalgets møde den 18. september 1989. Det skal i den forbindelse meddeles, at man efter udtalelse fra Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet godkender, at lokal-tv-senderen for Roskilde-området placeres ved tv-masten i Hove. Det forudsættes, at der ved installation af senderen i Hove, benyttes retningsbestemte antenner, således at sendeeffekten koncentreres i nævnets område.
Ingen.
Roskilde Kommunes nævn anmoder om, at der gives mulighed for etablering af en sender på Hovemasten - der ligger uden for nævnets område - til udsendelse af lokal-tv for Roskilde-området.
Udvalget godkendte, at lokal-tv-senderen for Roskilde-området placeres ved tv-masten i Hove. Det forudsættes, at der ved installation af senderen i Hove benyttes retningsbestemte antenner, således at sendeeffekten koncentreres i nævnets område.