Betaling for programforsyning fra fællesantenneanlæg
Statutory Text (3 Articles)
Betaling for programforsyning fra fællesantenneanlæg
GENERALDIREKTORATETS AFGØRELSE
Tak for Deres brev af 1. juni 1989, hvori De anmoder mig om bistand til at få løst Deres mellemværende med Præstegårdens Grundejerforening angående betaling af udgifter til det fællesantenneanlæg, som drives af foreningen.
Som De selv nævner, har Generaldirektoratet for P&T allerede undersøgt sagen, jf. den medsendte udtalelse af 4. april 1989, som efter min mening giver en grundig belysning af problemstillingen. Som nævnt i udtalelsen er der ikke i den lovgivning, hvis administration, jeg er ansvarlig for, foretaget nogen regulering af forholdet mellem det enkelte medlem og en antenneforening, hvis foreningens medlemmer er ejere af fællesantenneanlægget. Dette kan jeg naturligvis bekræfte. Samtidig kan jeg tilføje, at regeringen ikke påtænker at søge dette forhold ændret.
Som det allerede fremgår af generaldirektoratets udtalelse, er der ikke mulighed for at få løst Deres problem ud fra de regler, der gælder på fællesantenneområdet.
Der synes derfor ikke at være anden mulighed, end at De selv prøver at opnå en afklaring direkte med grundejerforeningen.
Ingen
Privat henvendelse med anmodning om ministerens hjælp til at få løst et mellemværende med Præstegårdens Grundejerforening angående betaling af udgifter til det fællesantenneanlæg, som drives af foreningen. Ministeren afviser med henvisning til, at der ikke er nogen offentlig regulering af forholdet mellem det enkelte medlem og en antenneforening, hvis foreningens medlemmer er ejere af fællesantenneanlægget.