Legislator Case Law & Legislation
W19892604025 DK

Afslag på ansøgning om tilladelse til lokal radiovirksomhed

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1989 26040 Historic

Afslag på ansøgning om tilladelse til lokal radiovirksomhed

Udvalget behandlede på sit møde den 30. januar 1989 en klage fra Radio Ga-Ga over en afgørelse om afslag på foreningens ansøgning om sendetilladelse, som Lokalradio- og tv-nævnet for Københavns Kommune har meddelt i skrivelse af 5. december 1988.

I skrivelsen fra nævnet hedder det, at ansøgningen er modtaget i magistraten efter fristens udløb.

I et brev af 18. december 1988 har Radio Ga-Ga klaget over nævnets afgørelse. Det beklages, at ansøgningen blev afleveret for sent, men samtidig anføres det, at forsinkelsen ikke har besværliggjort nævnets arbejde.

I en skrivelse af 16. januar 1989 har nævnet bl.a. oplyst, at de eksisterende lokalradioer er tilskrevet direkte om indsendelse af ansøgning inden 1. november 1988. Nævnet har fundet, at ansøgere, hvis ansøgninger indkom efter 1. november 1988, ikke kunne meddeles sendetilladelse.

Endvidere anfører nævnet, at man med det store antal ansøgninger har fundet det nødvendigt at foretage en streng frasortering.

Ved behandlingen af sagen har udvalget lagt vægt på, at den skete overskridelse af ansøgningsfristen ikke administrativt ville have betydet nogen reel hindring for, at ansøgningen var blevet behandlet i forbindelse med nævnets stillingtagen til øvrige ansøgninger, samt at der ikke i indkaldelsen af ansøgninger udtrykkeligt var gjort opmærksom på, at ansøgninger indkommet efter fristens udløb ikke ville blive behandlet.

Udvalget vedr. Lokal Radio og TV finder, at nævnet ikke har haft tilstrækkeligt grundlag for at afvise at tage klagerens ansøgning i betragtning.

Udvalgets afgørelse er enstemmig.

Endelig adm. afgørelse 1989 26040 Historic

Det lokale nævn giver afslag på en ansøgning om sendetilladelse, idet ansøgningen er indgivet efter fristens udløb.

Udvalget gav klager medhold, da det havde været muligt for nævnet at behandle ansøgningen til trods for fristens overskridelse, og da der ikke i indkaldelsen af ansøgninger udtrykkeligt var gjort opmærksom på, at ansøgninger efter fristens udløb ikke ville blive behandlet.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →