Uddannelseshjælp - tildeling - uforsvarlig økonomi - tilbagebetaling (* 1) (* 2)

Uddannelseshjælp - tildeling - uforsvarlig økonomi - tilbagebetaling (* 1) (* 2)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

K fik den 23. juni 1988 bevilget hjælp efter bistandslovens § 42 til at gennemføre 10. klasse.

K fik udbetalt fuld hjælp efter bistandslovens § 42 for august og september 1988.

Ved henvendelse den 8. august 1988 blev K mundtligt orienteret om tilbagebetaling af SU, og hun underskrev efterfølgende en erklæring om at skulle tilbagebetale stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte for august og september 1988, når disse blev udbetalt.

Den 6. september 1988 fik socialforvaltningen meddelelse fra Statens

Uddannelsesstøtte om, at der var udbetalt støtte med 3.000 kr. månedlig med virkning fra den 1. august 1988.

Den 15. september 1988 oplyste K over for socialforvaltningen, at hun havde forbrugt det udbetalte beløb på 6.000 kr.

Social- og sundhedsforvaltningen meddelte herefter K afslag på supplerende hjælp i henhold til bistandslovens § 42 for månederne oktober, november og en del af december 1988, således at hun i denne periode skulle klare sig for SU.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet pålagde social- og sundhedsforvaltningen at udbetale normalt udmålt hjælp efter bistandslovens § 42 uden tilbagebetalingspligt også for månederne oktober, november og december 1988.

Amtsankenævnet tilkendegav, at det var korrekt, at social- og sundhedsforvaltningen havde krævet, at K's stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte for månederne august og september 1988 skulle tilbagebetales til socialforvaltningen, når de blev udbetalt til K fra Statens Uddannelsesstøtte, idet SU for august og september måned dækkede samme tidsrum og samme formål, som den hjælp K fik udbetalt fra socialforvaltningen (bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 4). Da K for månederne august og september 1988 modtog fuld hjælp efter bistandslovens § 42, fandt amtsankenævnet også, at pengene kunne være indbetalt til socialforvaltningen ved udbetalingstidspunktet fra Statens Uddannelsesstøtte, uden at K derved ville komme til at mangle, hvad der måtte anses for nødvendigt til hendes eget eller familiens underhold, men da beløbet var forbrugt, var der ikke mulighed for at gennemføre tilbagebetalingskravet.

Da social- og sundhedsforvaltningen havde tilkendegivet over for K, at der var tale om en tilbagebetalingssituation, var der efter amtsankenævnets opfattelse ikke mulighed for efterfølgende at anse efterbetalingen af SU for august og september 1988 som en indtægt, K skulle klare sig for fremover.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Sagen blev anket af social- og sundhedsforvaltningen, der gjorde gældende, at »efterbetalingen« fra Statens Uddannelsesstøtte burde sidestilles med anden indtægt eller overskydende skat, således at hjælpen kunne standses, indtil beløbet var brugt indenfor en nærmere defineret periode.

Amtsankenævnets afgørelse betød, at i § 42-sager, hvor SU udbetales oftest 2-3 måneder efter en uddannelses start, kunne bistandsmodtageren anvende beløbet, uden at det sociale udvalg havde nogen sanktionsmuligheder. De eventuelt forbrugte penge kunne gøres tilbagebetalingspligtige.

Social- og sundhedsforvaltningen kunne ydermere i det konkrete tilfælde intet gøre for at undgå denne situation, da K havde sat sig imod, at forvaltningen kontaktede bank mv. i anledning af den forestående udbetaling fra Statens Uddannelsesstøtte.

Social- og sundhedsforvaltningen fandt, at udbetalingen fra Statens

Uddannelsesstøtte burde ligestilles med en hvilken som helst anden form for indtægt, således at reglerne i bistandslovens § 26 fandt anvendelse, og at der derfor kunne være tale om at yde enten overlevelseshjælp eller helt at standse hjælpen, idet K's modvilje, mod at pengeinstituttet blev kontaktet, umuliggjorde en sagsbehandling, som kunne have taget højde for denne situation.

Antaget til principiel behandling

Ankestyrelsen antog sagen til principiel behandling med henblik på, om forbrug af SU i stedet for at tilbagebetale beløbet i henhold til tilbagebetalingserklæring, måtte sidestilles med uforsvarlig økonomi.

LOVGRUNDLAG

Bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Forudsætningen for at gennemføre beslutningen om tilbagebetaling af hjælp udbetalt efter bistandslovens § 42 i august og september måned 1988, mens K afventede udbetaling af SU, var bortfaldet på grund af uforsvarlig økonomi, idet K forbrugte SU-støtten på udbetalingstidspunktet i stedet for at indbetale beløbet til socialforvaltningen.

K's behov for supplerende hjælp pr. 1. oktober 1988 var begrundet i uforsvarlig økonomi.

Den hjælp, der var ydet i henhold til bistandslovens § 42 efter den 1. oktober 1988, burde være ydet med tilbagebetalingspligt efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1.

Ankestyrelsen ændrede således amtsankenævnets afgørelse.

Den ændrede afgørelse medførte ikke, at der skulle ske tilbagebetaling i videre omfang end fastsat af amtsankenævnet.

Social- og sundhedsforvaltningen traf beslutning om tilbagebetaling af hjælp ydet K efter bistandslovens § 42 i august og september måned 1988, da K i løbet af kortere tid ville få udbetalt SU for samme periode (bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 4).

Da K forbrugte SU-støtten på udbetalingstidspunktet i stedet for at indbetale beløbet til socialforvaltningen, var forudsætningen for at opretholde tilbagebetalingskravet efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 4 bortfaldet.

K's behov for supplerende hjælp efter den 1. oktober 1988 måtte imidlertid som følge af hendes forbrug af SU-støtten anses for begrundet i uforsvarlig økonomi. Udbetaling af supplerende hjælp fra dette tidspunkt burde derfor være ydet mod tilbagebetaling efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1.