Daginstitution - opholdsbetaling - efterfølgende regulering af betalingen - tilbagebetaling - skattetekniske fradrag (* 1)

Daginstitution - opholdsbetaling - efterfølgende regulering af betalingen - tilbagebetaling - skattetekniske fradrag (* 1)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

Et forældrepar F, der drev selvstændig virksomhed, havde to børn i daginstitution. Der var hidtil ydet delvis friplads.

F var tidligere gjort bekendt med betalingsbekendtgørelsens § 4, stk. 2 og § 5.

I december 1986 foretog socialforvaltningen en fornyet fripladsberegning uden at der forelå ny ansøgning herom.

Fripladsberegningen skete på grundlag af den forskudsregistrerede indtægt for 1987 på 87.119 kr.

Der blev ydet 55 % friplads.

Ved socialforvaltningens efterkontrol af fripladsbevillingen på grundlag af selvangivelse og foreliggende regnskab for 1987 fremgik det, at der var foretaget skattetekniske fradrag (nedskrivning af inventar udover 10 %) med 126.531 kr.

Den skattepligtige indtægt var opgjort til 48.116 kr.

Socialforvaltningen krævede tilbagebetaling af for meget ydet friplads med 2.463 kr.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet ophævede socialforvaltningens krav om tilbagebetaling af for meget ydet friplads for 1987.

Nævnet anførte i sin afgørelse, at nævnet var enig med socialforvaltningen i, at inventarafskrivninger på over 10 % - uanset at de anerkendes ved fastsættelsen af den skattepligtige indtægt - måtte betragtes som specielle skattetekniske fradrag, som ikke kunne medtages ved beregning af daginstitutionsbetaling, jf. betalingsbekendtgørelsens § 4, stk. 2.

F havde derfor ikke været berettiget til friplads for deres børn i 1987.

Det forhold, at bevillingen efterfølgende viste sig at have været forkert, var ikke i sig selv tilstrækkeligt til at begrunde et krav om efterbetaling.

Betingelsen herfor var, at ansøgeren havde givet urigtige oplysninger, eller at der efterfølgende var sket ændringer i indtægten eller andre forhold, der havde betydning for retten til bortfald eller nedsættelse af betalingen jf. betalingsbekendtgørelsens § 5, stk. 2 og stk. 3.

I F's tilfælde havde socialforvaltningen bevilget 55 % friplads for 1987 på grundlag af en forskudsregistreret indtægt på 87.119 kr.

Den endelige skattepligtige indtægt udgjorde 48.116 kr. Der var således ikke sket nogen stigning i indtægten, hvorfor der ikke på dette grundlag kunne stilles krav om efterbetaling.

Den fejlagtigt beregnede friplads skyldtes således ikke urigtige oplysninger fra F's side eller ændringer i forholdene, men beroede alene på en forvaltningsfejl, idet socialforvaltningen ved bevillingen ikke havde taget højde for de skattetekniske fradrag.

Nævnet fandt, at ansvaret for denne fejl ikke kunne pålægges F og ophævede derfor kommunens krav om efterbetaling.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Det sociale udvalg anførte, at de skattetekniske fradrag normalt først aftales mellem skatteyder og revisor, når en virksomheds bruttoresultat var kendt.

Udvalget fandt derfor, at det fortsat var forskudsregistreringens oplysninger, der som hovedregel måtte lægges til grund for årsomregninger af fripladsbevillinger - naturligvis reguleret med de skattetekniske fradrag, der kunne udledes af forskudsregistreringen.

Efter udvalgets opfattelse omfattede oplysningspligten i betalingsbekendtgørelsens § 5, stk. 2, også skattetekniske fradrag, således at det var fripladsmodtagerens forpligtigelse at give meddelelse om skattetekniske fradrag af en art, der betingede ændringer i fripladsbevillingen.

Antaget til principiel behandling

Sagen blev antaget til principiel behandling til afklaring af, om der er adgang til at foretage regulering med tilbagevirkende kraft, selvom kommunen ikke ved bevillingen af friplads forespurgte, om der forventedes foretaget specielle skattetekniske fradrag.

LOVGRUNDLAG

Bistandslovens § 73.

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 848 af 11. december 1986 om betaling for ophold i daginstitutioner m.v. for børn, § 4, stk. 2 og § 5, stk. 2 og 3.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Det sociale udvalg kunne foretage regulering af betalingen for børnenes ophold i daginstitution for året 1987.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der var tale om specielle skattetekniske fradrag, jf. SM 0-45-86.

Det forhold, at den skattepligtige indkomst ved slutopgørelsen var mindre end den forskudsregistrerede kunne ikke afskære det sociale udvalg fra at regulere betalingen for børnenes ophold i daginstitution, når nedgangen skyldtes specielle skattetekniske fradrag.

Ankestyrelsen fandt i øvrigt ikke, at der forelå en forvaltningsfejl, som med rimelighed kunne tillægges kommunen.

Ankestyrelsen ændrede således amtsankenævnets afgørelse.

Det sociale udvalg var ikke afskåret fra at foretage efterregulering af daginstitutionsbetaling, selv om den skattepligtige indkomst ved slutopgørelsen var mindre end den forskudsregistrerede indkomst når nedgangen skyldtes specielle skattetekniske fradrag.