Anbringelse uden for hjemmet - afbrydelse/begrænsning af samvær - kompetence (* 1) (* 2)

Anbringelse uden for hjemmet - afbrydelse/begrænsning af samvær - kompetence (* 1) (* 2)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

Tre børn blev i januar 1989 anbragt udenfor hjemmet på døgninstitution efter reglerne i bistandslovens afsnit VIII. Det sociale udvalg besluttede samtidig i henhold til bistandslovens § 67, stk. 2, at begrænse samværet således, at samværet med børnene skulle foregå på institutionen efter forvaltningens skøn.

Forvaltningen besluttede, at samværet mellem børnene og forældrene skulle foregå på institutionen 2 timer tirsdag og torsdag samt efter aftale i weekends.

Efter nogle måneder blev spørgsmålet om fortsat begrænsning i samværsretten på ny behandlet af det sociale udvalg, som herefter traf den påklagede afgørelse, jf. nedenfor.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

»Samværet begrænses fortsat i henhold til bistandslovens § 67, stk. 2, foreløbig 6 måneder. Samværet skal foregå på institutionen efter forvaltningens bestemmelse.«

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Afgørelsen blev anket af forældrene, der ønskede samværet udvidet til flere gange ugentlig og til at omfatte hjemmebesøg.

LOVGRUNDLAG

Bistandslovens § 67 og § 126.

Efter bistandslovens § 67, stk. 2, kan det sociale udvalg, når det er absolut påkrævet af hensyn til et barns velfærd, beslutte at afbryde barnets forbindelse med forældremyndighedens indehaver for en bestemt periode.

Socialstyrelsens vejledning nr. 3 af 27. juli 1988 om bistandslovens bestemmelser om døgnophold for børn og unge, pkt. 77, med supplement af 26. april 1989.

Af supplementet fremgår bl.a. følgende

»Enhver beslutning om tidsmæssige begrænsninger ái samværet mellem børn og forældremyndighedens indehaverá må opfattes som midlertidige (tilbagevendende) afbrydelser af samværet.

Enhver tidsmæssig begrænsning af samværet mellem forældremyndighedens indehaver og et barn i døgnophold henhører således under bistandslovens § 67, stk. 2.

Vedrører beslutningen en periode ud over 3 måneder skal afgørelsen træffes efter reglerne i bistandslovens § 126.

Det sociale udvalgs afgørelse efter § 67, stk. 4, kan indbringes for

Amtsankenævnet.«

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen fandt, at det måtte følge af lovens § 67, stk. 4, sammenholdt med § 67, stk. 2, således som denne regel forstås efter Socialstyrelsens vejledning, at det nærmere omfang af afbrydelsen af (begrænsningen i) forældrenes samvær med børnene skal fastsættes efter lovens § 126.

Da der ikke ved den påklagede afgørelse var sket sådan fastsættelse, kunne Ankestyrelsen ikke tage afgørelsen under påkendelse, men hjemviste sagen til udvalget til eventuel fastsættelse af omfanget af samværet mellem forældre og børn.

Ankestyrelsen havde ikke efter de nævnte bestemmelser grundlag for at tage stilling til, hvor eller under hvilke nærmere omstændigheder samvær kunne finde sted.

Afgørelse om afbrydelse af samvær med forældremyndighedens indehaver eller tidsmæssig begrænsning af samvær og omfanget heraf træffes efter bistandslovens § 126 af det sociale udvalg (efter 1. januar 1990 af Børne/Ungeudvalget, jf. § 3 i den sociale styrelseslov).

Ankestyrelsen kunne derfor ikke tage stilling til spørgsmålet om omfanget af samvær i en sag, hvor dette efter delegation fra udvalget var fastsat af socialforvaltningen.

Sagen blev derfor hjemvist til udvalget.