Uddannelseshjælp - kontanthjælp - udmåling - studerende ægtefælle (* 2) (* 4)

Uddannelseshjælp - kontanthjælp - udmåling - studerende ægtefælle (* 2) (* 4)

REDEGØRELSE FOR DE ENKELTE SAGER

1. J.nr. 15152-88

REDEGØRELSE FOR SAGEN

Sagen drejede sig om en familie bestående af ægtefællerne M og H og deres 4 børn. H havde forsørget familien ved erhvervsarbejde, mens M var studerende.

I forbindelse med det 4. barns fødsel søgte H i begyndelsen af 1988 om kontanthjælp til barseldagpengene.

M havde mulighed for at optage statsgaranteret studielån for resten af studieåret 1987/88 på 45.000 kr.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Social- og sundhedsforvaltningen fandt ikke H berettiget til supplerende kontanthjælp men henviste M til at optage statsgaranteret studielån.

Socialforvaltningen anførte i sin afgørelse, at der ved beregning af kontanthjælp til en ikke-uddannelsessøgende ægtefælle til en studerende bør tages udgangspunkt i, at hjælpen skal beregnes som til et ægtepar. Da det imidlertid ikke er muligt at yde kontanthjælp til den studerende ægtefælle, jf. herved bistandslovens § 40, stk. 2, og da begge ægtefæller har pligt til at forsørge hinanden, jf. bistandslovens § 6, foretages der i den beregnede hjælp fradrag svarende til det beløb, som den studerende ægtefælle bidrager eller bør bidrage med, fx via stipendier, statslån eller statsgaranterede lån, til underhold og de fælles faste udgifter. Fradragets størrelse beror på en konkret vurdering, idet der herunder også kan indgå ægteparrets hidtidige fordeling af udgifterne.

Under hensyn til at H inden overgangen til barseldagpenge var eneforsørger for familien og under hensyn til, at der ikke kunne ydes hjælp til hendes forsørgelse af M, traf socialforvaltningen afgørelse om, at der i beregningen af kontanthjælp til H skulle foretages fradrag for et fiktivt beløb svarende til, hvad M kunne have opnået i støtte fra Statens Uddannelsesstøtte.

H var således principielt berettiget til supplerende hjælp, men udmålingsreglerne bevirkede, at der intet kom til udbetaling.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Afgørelsen blev anket af M, som henviste til SM 0-19-88 (* 1), og til § 4 stk. 2, i Socialministeriets bekendtgørelse om betaling for ophold i daginstitutioner m.v. Ifølge den nævnte bestemmelse betragtes studielån ikke som indtægt.

LOVGRUNDLAG

Bistandslovens § 6, § 37 og § 40, stk. 3.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen tiltrådte social- og sundhedsforvaltningens afgørelse, hvorefter M skulle optage statsgaranteret lån, og at der herefter ikke kunne ydes supplerende kontanthjælp.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at M efter § 6 i lov om social bistand havde pligt til at forsørge sig selv og bidrage til den fælles forsørgelse med de økonomiske midler, herunder lån, som til enhver tid står til rådighed for studerende.

2. J.nr. 20447-89.

REDEGØRELSE FOR SAGEN

H blev anset for berettiget til hjælp efter bistandslovens § 42 for perioden 1. januar - 1. september 1989. Ægtefællen M var studerende.

Det sociale udvalg udmålte hjælpen som grundydelse til en enlig samt boligudgifter svarende til halvdelen af familiens boligudgifter.

Det sociale udvalg lagde vægt på, at en udmåling som til ægtepar ville medføre, at der indirekte ville blive ydet hjælp til M, som ikke var berettiget til støtte i henhold til bistandsloven under sin uddannelse.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet tiltrådte det sociale udvalgs afgørelse med den af udvalget givne begrundelse.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Afgørelsen blev anket af H. Antaget til principiel behandling

Sagen blev antaget til principiel behandling til afklaring af, om H ved udmåling af § 42-støtte skulle bedømmes som enlig eller gift, og om udmåling som til ægtepar ville medføre en ændring af hjælpen, herunder boligtillægget.

LOVGRUNDLAG

Bistandslovens § 42, stk. 2.

Socialministeriets vejledning af 26. juni 1987 om hjælp efter bistandslovens § 42, pkt. 39.

Af vejledningen fremgår bl.a., at i de tilfælde, hvor ægtefællen (til den, der modtager § 42-hjælp) er studerende og modtager stipendier og lån fra Statens Uddannelsesstøtte, skal hjælpen beregnes som til ægtepar, selv om der ikke kan ydes hjælp til den studerendes ægtefælle, jf. bistandslovens § 40, stk. 2. Den del, ægtefællen vil kunne modtage i stipendier, statslån eller statsgaranteret lån, skal normalt trækkes fra i den samlede hjælp. Ved beregning af fradragets størrelse skal der tages hensyn til de udgifter, ægtefællen har i forbindelse med uddannelsen, herunder transportudgifter m.v.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Den hjælp, der var bevilget efter bistandslovens § 42, skulle have været udmålt som til ægtepar.

Ankestyrelsen ændrede således amtsankenævnets afgørelse.

Sagen hjemvistes til det sociale udvalg til fornyet beregning af hjælpen i overensstemmelse med den ændrede afgørelse.

(* 1) SM 0-19-88 drejede sig om en sag, hvor Ankestyrelsen traf afgørelse om, at kontanthjælp til en arbejdsløs (ikke dagpenge- berettiget) ægtefælle ikke kunne afslås med henvisning til, at ansøgerens studerende ægtefælle ikke havde udnyttet sine muligheder for at optage statsgaranteret studielån.

Ankestyrelsen har behandlet 2 sager om udmåling af kontanthjælp til ægtepar i tilfælde, hvor den ene ægtefælle er studerende.

Udmålingen foretages som til ægtepar, men der kan foretages fradrag, hvis den studerende ægtefælle ikke har udnyttet sine lånemuligheder.