Kontanthjælp - rimeligt begrundet enkeltudgift - løbende udgift - restance - kontingent til arbejdsløshedskasse (* 1)

Kontanthjælp - rimeligt begrundet enkeltudgift - løbende udgift - restance - kontingent til arbejdsløshedskasse (* 1)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

K, der var alene med 2 børn, og som i ca. 4 år havde modtaget kontanthjælp, fik i april 1988 tilbudt deltidsarbejde gennem arbejdsformidlingen.

Hun ophørte efter 2 måneder, da hun ikke kunne forsørge sig selv og børnene med en deltidsindtægt.

K var fra 1. april 1988 blevet optaget i en arbejdsløshedskasse.

K, der ikke havde betalt kontingent siden juli 1988, søgte i december 1988 om hjælp til betaling af restance til fagforening og arbejdsløshedskasse, ialt 2.640 kr.

Hun ville blive slettet som medlem, såfremt restancen ikke var betalt inden udgangen af december 1988.

Det sociale udvalg meddelte afslag på ansøgningen.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet fandt ikke, at der kunne ydes hjælp til den del af restancen, der alene vedrørte fagforeningskontingent.

Amtsankenævnet fandt derimod, at udgiften til dækning af kontingentrestancen til arbejdsløshedskasse i dette tilfælde var rimeligt begrundet, jf. bistandslovens § 46.

Nævnet lagde herved vægt på, at K var meget aktivt arbejdssøgende og omfattet af kommunens team 42 med udsigt til snarlig beskæftigelse samt på at hun - efter en meget lang periode i bistandssystemet - havde stærkt behov for at fastholde den allerede opnåede tilknytning til arbejdsløshedskassens sikringssystem.

Da K imidlertid burde have sørget for selv at betale kontingentet ud af grundydelsen, fandt nævnet, at der var udvist uforsvarlig økonomi, hvorfor hjælpen blev gjort tilbagebetalingspligtig i medfør af bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Sagen blev anket af det sociale udvalg, der henviste til, at der var tale om at pålægge kommunen at yde hjælp til en løbende fast udgift, der skulle afholdes af grundydelsen.

Antaget til principiel behandling

Ankestyrelsen antog sagen til principiel behandling med henblik på, om der er hjemmel til i særlige tilfælde at yde hjælp efter bistandslovens § 46 til betaling af restance vedrørende en løbende fast udgift, der skulle have været afholdt af grundydelsen.

LOVGRUNDLAG

Bistandslovens § 46.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen anså det ikke for udelukket, at der efter en vurdering i det enkelte tilfælde kunne ydes hjælp efter bistandslovens § 46 til dækning af restancer vedrørende løbende udgifter, herunder kontingent til arbejdsløshedskasse, som forudsættes afholdt af grundydelsen.

Ankestyrelsen fandt imidlertid ikke, at K's egen afholdelse af udgifterne i forbindelse med restancen i en sådan grad ville vanskeliggøre hendes økonomiske muligheder for at klare sig selv, at der havde været grundlag for at yde hjælp til dækning af restancen.

Ankestyrelsen ændrede således amtsankenævnets afgørelse.

Ankestyrelsen tilføjede, at den af nævnet fastsatte tilbagebetalingspligt ikke berørtes af Ankestyrelsens afgørelse.

Ikke anset for udelukket, at der efter en vurdering i det enkelte tilfælde kunne ydes hjælp efter bistandslovens § 46 til dækning af restancer vedrørende løbende udgifter, herunder kontingent til arbejdsløshedskasse, som forudsættes afholdt af grundydelsen.