Legislator Case Law & Legislation
W19891940125 DK

Hjælpemidler - salve - creme - stomipatient - indvendig stomi (J- reservoir) (* 2) (* 3)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1989 19401 Historic

Hjælpemidler - salve - creme - stomipatient - indvendig stomi (J- reservoir) (* 2) (* 3)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

M havde fået fjernet tyktarmen og fået anlagt et J-reservoir, hvorved han undgik en blivende ileostomi (kunstig udføring af tyndtarmen).

Der var tale om en ny operationsmetode.

M ansøgte social- og sundhedsforvaltningen om hjælp efter bistandsloven til køb af salver og creme, som anbefalet fra hospitalet. M opgjorde udgiften til ialt 91 kr. pr. uge og anførte, at såfremt han undlod at benytte disse midler i forbindelse med sine 5-6 daglige toiletbesøg, opstod der en ulidelig svien og kløe omkring endetarmsåbningen.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Social- og sundhedsforvaltningen gav i juni 1988 afslag på ansøgningen med den begrundelse, at der ikke kunne ydes hjælp til de ansøgte salver og cremer efter bistandslovens § 58, således som den var uddybet i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 862 af 11. december 1986 om ydelse af hjælpemidler efter bistandslovens § 58 (fra 1. juli 1988 bekendtgørelse nr. 303 af 10. juni 1988).

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Afgørelsen blev anket af M, som henviste til bekendtgørelsen af 11. december 1986 og bl.a. anførte, at bistandslovens § 58, jf. primært § 22 (om stomihjælpemidler) samt sekundært § 23 (om incontinenshjælpemidler) måtte formodes at indeholde muligheder for også at kunne give tilskud til hans »stomi-pleje«-behov.

LOVGRUNDLAG

Bistandslovens § 58.

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 303 af 10. juni 1988 om ydelse af hjælpemidler efter bistandslovens § 58, § 15, § 8 og § 11.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ankestyrelsen fandt, at selv om man medicinsk set måtte sidestille den anlagte indvendige stomi med ileostomi, kunne de anvendte cremer og salver ikke anses for omfattet af de hjælpemidler, der kan ydes hjælp til efter bistandslovens § 58, jf. Socialministeriets bekendtgørelse af 10. juni 1988, § 15.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at heller ikke bestemmelserne i bekendtgørelsens § 8 og § 11 kunne finde anvendelse i M's tilfælde.

Endelig adm. afgørelse 1989 19401 Historic

(* 1) Erstatter SM 0-40-86, der vil blive optaget på kassationsliste.

Endelig adm. afgørelse 1989 19401 Historic

M var opereret med anlæggelse af indvendig stomi (J-reservoir). Han havde som følge heraf behov for salver/cremer til forebyggelse af hudkløe m.v. efter afføring.

Den anlagte indvendige stomi kunne medicinsk ligestilles med ileostomi, men de anvendte salver m.v. kunne ikke anses for omfattet af hjælpemiddelbekendtgørelsens § 15 (om stomihjælpemidler).

Bestemmelserne i bekendtgørelsens § 8 (om tilskudsberettiget medicin) og § 11 (om hudpræparater) kunne heller ikke bruges. (* 1)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →