Legislator Case Law & Legislation
W19891938825 DK

Merudgifter - vidtgående fysisk eller psykisk handicap - lungeinsufficiens - kost og medicinudgifter (* 1)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1989 19388 Historic

Merudgifter - vidtgående fysisk eller psykisk handicap - lungeinsufficiens - kost og medicinudgifter (* 1)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En 25-årig mand M, der var uddannet værktøjsmager med støtte i henhold til bistandslovens § 42, led af cystisk fibrose og sukkersyge.

M var i fuldtidsarbejde og modtog tillige invaliditetsydelse.

M var i konstant medicinsk behandling, ligesom han regelmæssigt var indlagt til behandling på hospital.

Af udtalelser fra hospitalet fremgik, at M havde en let til middelsvært nedsat lungefunktion.

M søgte om hjælp efter bistandslovens § 48, stk. 3, til betaling af medicinudgifter samt hjælp til ekstra kostudgifter på grund af sukkersygen.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Socialforvaltningen meddelte afslag på ansøgningen om hjælp i henhold til bistandslovens § 48, stk. 3, til dækning af kost- og medicinudgifter med den begrundelse, at M's lidelse ikke var omfattet af bistandslovens § 48, stk. 3.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Sagen blev anket af M.

LOVGRUNDLAG

Bistandslovens § 48, stk. 3.

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 863 af 11. december 1986 om afgrænsning af personkredsen efter bistandslovens § 48, stk. 3.

Socialministeriets vejledning af 3. juli 1987 om hjælp efter bistandslovens § 48, pkt. 39.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

På baggrund af oplysningerne om M's lidelse fandt Ankestyrelsen, at M ikke var omfattet af personkredsen i § 48, stk. 3, da lidelsen ikke kunne sidestilles med de lidelser, der henføres til denne bestemmelse.

Ankestyrelsen tiltrådte således socialforvaltningens afgørelse.

Endelig adm. afgørelse 1989 19388 Historic

En 25-årig mand med en let til middelsvær nedsættelse af lungefunktionen som følge af cystisk fibrose var ikke omfattet af personkredsen i bistandslovens § 48, stk. 3.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →