Opholdskommune - flytning i forbindelse med løsladelse fra fængsel (* 1) (* 2)

Opholdskommune - flytning i forbindelse med løsladelse fra fængsel (* 1) (* 2)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

A havde bopæl i B kommune, da han blev indsat til afsoning af fængselsstraf. Ved prøveløsladelsen havde A på egen hånd forinden skaffet sig arbejde og bolig i C kommune.

Kriminalforsorgen anmodede B kommune om at yde A hjælp til udgifter til husleje og depositum.

Kriminalforsorgen anmodede på B kommunes vegne C kommune om samtykke efter bistandslovens § 47, stk. 2.

C kommune afslog at meddele samtykke, idet C kommune anså sig berettiget til refusion efter bistandslovens § 11.

C kommune henviste til SM 0-33-84.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet henviste til bistandslovens § 47, stk. 2, og pålagde C kommune at betragte sig som retlig opholdskommune for A.

Nævnet lagde vægt på, at A uden medvirken fra Statsfængslet eller anden offentlig myndighed havde skaffet sig bopæl og arbejde i C kommune.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at A's flytning til C kommune havde medført en forbedring af hans bolig- og erhvervsmæssige forhold, idet han ellers ville være bolig- og arbejdsløs ved prøveløsladelsen.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Sagen blev anket af det sociale udvalg i C kommune, der anførte, at der var tale om en situation, hvor et institutionsophold afsluttedes med, at A fik ophold i en anden kommune med bistand fra en offentlig myndighed, idet B kommune ydede depositum samt en måneds husleje.

Efter C kommunes opfattelse var amtsankenævnets afgørelse i strid med SM 0-33-84, og afgørelsen satte på det nærmeste denne SM ud af kraft, idet man i en situation som den foreliggende som regel ville kunne påvise en boligmæssig forbedring.

I den nævnte SM var det blevet lagt til grund, at en flytning til egen bolig efter et fængselsophold var omfattet af bistandslovens § 11.

Antaget til principiel behandling

Sagen blev antaget til principiel behandling med henblik på, hvorledes opholdskommunespørgsmålet løses, når en indsat ved løsladelsen uden medvirken fra kriminalforsorgen skaffer sig bolig i en kommune, der hverken er tidligere opholdskommune eller institutionskommune.

LOVGRUNDLAG

Bistandslovens § 11 og § 47.

Socialministeriets cirkulære af 15. august 1975 om bistandslovens almindelige bestemmelser, pkt. 20.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Da A på eget initiativ havde fundet sig bolig og skaffet sig beskæftigelse, fandt bistandslovens § 11 ikke anvendelse. Den ovennævnte SM skulle derfor forstås med denne begrænsning. Derimod anvendtes lovens § 47.

Ankestyrelsen var med amtsankenævnet enig i, at betingelserne for hjælp efter § 47 var opfyldt i dette tilfælde.

Ankestyrelsen tiltrådte således amtsankenævnets afgørelse.

Bistandslovens § 47 - og ikke bistandslovens § 11 - blev anvendt i et tilfælde, hvor A ved prøveløsladelsen på eget initiativ havde skaffet sig bolig og arbejde i en kommune, der hverken var tidligere opholdskommune eller institutionskommune.