Dagpenge - barseldagpenge - dagpengegivende indtægt - rådighed for arbejdsmarkedet - uddannelsesydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige - nyuddannedes dagpengeret (* 3) (* 5)

Dagpenge - barseldagpenge - dagpengegivende indtægt - rådighed for arbejdsmarkedet - uddannelsesydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige - nyuddannedes dagpengeret (* 3) (* 5)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

En ansøger rettede i slutningen af maj 1986 henvendelse til socialforvaltningen med henblik på at få barseldagpenge fra den 23. juni 1986. Ansøgeren havde fra 1984 til august 1985 modtaget arbejdsløshedsdagpenge. Hun modtog herefter uddannelsesydelse efter reglerne om uddannelsesydelse til ledige under 25 år i lov om arbejdstilbud til ledige til en uddannelse som teknisk assistent. Denne uddannelse er 2-årig. På grund af tidligere praktiktid fik ansøgeren imidlertid dispensation fra denne del af uddannelsen, således at hun var færdiguddannet den 20. juni 1986.

Socialforvaltningen gav afslag på barseldagpenge med den begrundelse, at uddannelsesydelse ikke er dagpengegivende indtægt.

Ansøgeren var fra den 23. juni til den 6. juli 1986, hvor fødslen fandt sted, tilmeldt arbejdsformidlingen og modtog arbejdsløshedsdagpenge. Efter fødslen henvendte ansøgeren sig igen til socialforvaltningen med henblik på at få barseldagpenge fra den 7. juli 1986.

Det sociale udvalg gav afslag på barseldagpenge og begrundede sin afgørelse med, at ansøgeren ikke havde været tilmeldt arbejdsformidlingen som arbejdssøgende eller haft indtægt i de sidste 4 uger før barselfraværet.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet tiltrådte socialudvalgets afgørelse med den af udvalget givne begrundelse, idet der var henvist til dagpengelovens § 34, stk. 1, jf. Sikringsstyrelsens vejledning af 18. december 1985 (nu Sikringsstyrelsens vejledning af 30. januar 1987).

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Ansøgerens advokat anførte, at ansøgeren måtte være berettiget til barseldagpenge efter dagpengelovens § 35, idet det ikke burde komme ansøgeren til skade, at hun havde gennemført praktikperioden før studiets påbegyndelse.

Yderligere anmodede ansøgerens advokat Ankestyrelsen om at tage stilling til, om uddannelsesydelsen er dagpengegivende.

Ansøgerens faglige organisation anførte, at ansøgeren var berettiget til dagpenge efter dagpengelovens § 34, idet hun opfyldte betingelsen i § 34, stk. 1, nr. 1, da hun i 1985 havde haft en dagpengegivende indtægt, der mindst berettigede til 10 % af dagpengenes højeste beløb, ligesom hun opfyldte betingelsen i § 34, stk. 1, nr. 2, da hun i de sidste 4 uger før barselfraværet havde haft en indtægt, der berettigede til mindst 10 % af dagpengenes højeste beløb. Det anførtes, at bestemmelsen efter sin ordlyd ikke krævede, at der skulle have været indtægt i alle 4 uger.

LOVGRUNDLAG

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, § 2, stk. 1, § 33, § 34, stk. 1 og § 35.

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 689 af 20. december 1982 om dagpengegivende indtægter, § 1.

Sikringsstyrelsens vejledning af 30. januar 1987 om dagpenge fra det sociale udvalg, pkt. 93.

Ankestyrelsens 1. afgørelse

Uddannelsesydelse til ledige under 25 år efter lov om arbejdstilbud til ledige kunne ikke anses for dagpengegivende indtægt efter dagpengelovens § 2, stk. 1, og § 1 i Socialministeriets ovennævnte bekendtgørelse af 20. december 1982, idet ydelsen ikke var indtjent i et lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand, jf. § 1, stk. 1, nr. 6, i nævnte bekendtgørelse.

Ansøgeren opfyldte derfor ikke betingelserne i dagpengelovens § 34, stk. 1, nr. 2, idet hun ikke havde oppebåret dagpengegivende indtægt eller været tilmeldt arbejdsformidlingen som arbejdssøgende i de sidste 4 uger før fraværsperioden, jf. Sikringsstyrelsens vejledning af 18. december 1985 (nu Sikringsstyrelsens vejledning af 30. januar 1987), hvorefter det ikke krævedes, at indtægten er optjent ved beskæftigelse i alle 4 uger, men at den pågældende må anses for tilknyttet til arbejdsmarkedet i disse 4 uger.

Ankestyrelsen tiltrådte således amtsankenævnets afgørelse.

Ankestyrelsen fandt endvidere ikke, at ansøgeren havde opnået ret til barseldagpenge efter dagpengelovens § 35, da hun havde gennemført uddannelsen til teknisk assistent på mindre end 18 måneder.

Efter sagens afgørelse

Folketingets Ombudsmand anmodede Ankestyrelsen om at genoptage sagen med henblik på opklaring af, om ansøgerens tilknytning til arbejdsmarkedet efter bestemmelsen i dagpengelovens § 34, stk. 1, nr. 2, kun kunne vises gennem en rådighed, der var til stede alle 4 uger før fraværsperioden, eller om rådigheden burde vurderes ud fra nogle friere overvejelser, der medinddrog andre forhold, som fx

at ansøgeren var til rådighed for arbejdsmarkedet, inden hun modtog uddannelsesydelsen; en ydelse, der har til formål at forbedre de unges mulighed for varig tilknytning til arbejdsmarkedet (og som træder i stedet for et arbejdstilbud),

at ansøgeren var til rådighed for arbejdsmarkedet i arbejdsløshedsforsikringens forstand indtil den 6. juli 1986, og

at ansøgeren ville have været berettiget til fortsat at modtage arbejdsløshedsdagpenge, såfremt hun ikke havde født.

Under henvisning til de af Ombudsmanden rejste spørgsmål anmodede

Ankestyrelsen Sikringsstyrelsen om en udtalelse om, hvorledes uddannelsesydelse skal betragtes i forhold til dagpengelovens § 34, stk. 1, nr. 2.

Sikringsstyrelsen udtalte til Ankestyrelsen, at det var

Sikringsstyrelsens opfattelse, at man for at opfylde betingelsen i dagpengelovens § 34, stk. 1, nr. 2, skulle have haft tilknytning til arbejdsmarkedet i alle 4 uger før fraværet enten ved lønindtægt af den nævnte størrelse, ved beskæftigelse ved selvstændig virksomhed eller ved at have været tilmeldt arbejdsformidlingen siden arbejdsophøret.

Det krævedes dog ikke, at indtægten var optjent ved beskæftigelse i alle 4 uger, jf. Sikringsstyrelsens vejledning II af 30. januar 1987, pkt. 93, og Sikringsstyrelsens dagældende vejledning af 18. december 1985, pkt. 19.

Sikringsstyrelsen fandt således ikke, at kravet kunne anses for opfyldt ved, at ansøgeren var til rådighed for arbejdsmarkedet, inden hun modtog uddannelsesydelsen. Dette ville være et brud på hidtidig praksis og samtidig betyde en ubegrundet forskelsbehandling i forhold til andre uddannelsessøgende.

Sikringsstyrelsen fandt endvidere ikke, at den omstændighed, at ansøgeren var til rådighed og modtog arbejdsløshedsdagpenge fra 23. juni til 6. juli 1986, kunne opfylde 4 ugers-kravet.

Endelig mente Sikringsstyrelsen ikke, at berettigelsen til at modtage arbejdsløshedsdagpenge, såfremt der ikke havde været tale om fravær på grund af graviditet og fødsel, kunne tillægges betydning, idet retten til dagpenge i denne situation var betinget af en særlig erhvervstilknytning før fraværet, hvorimod der ikke stilledes krav om fremtidigt indtægtstab.

Før 1. april 1988 blev uddannelsesydelse ikke betragtet som dagpengegivende lønindtægt efter dagpengelovens § 2, stk. 1, og § 21, jf. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 689 af 20. december 1982 og med virkning fra 1. januar 1987, Socialministeriets bekendtgørelse nr. 991 af 30. december 1986. Ydelsen faldt ikke uden videre og undtagelsesfrit bort ved sygdom og ved fravær på grund af fødsel efter Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 356 af 23. juni 1985.

Efter at disse regler blev ændret ansås både uddannelses- og iværksætterydelse for dagpengegivende lønindtægt og ligestilledes så vidt muligt med arbejdsløshedsdagpenge til arbejdsledige.

Hjemmelen for denne ændring var herefter tilvejebragt ved tilføjelse til § 1, stk. 3, i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 166 af 23. marts 1988 om dagpengegivende indtægter.

Denne bekendtgørelse trådte i kraft den 1. april 1988 og havde ikke virkning for barseltilfælde, som var afsluttet før denne dato.

Ankestyrelsens 2. afgørelse

Ankestyrelsen fandt fortsat ikke, at ansøgeren opfyldte betingelserne i dagpengelovens § 34, stk. 1, nr. 2, idet ansøgeren ikke havde oppebåret dagpengegivende indtægt eller været tilmeldt arbejdsformidlingen som arbejdssøgende i de sidste 4 uger før fraværsperioden, jf. Sikringsstyrelsens vejledning af 18. december 1985, hvorefter det ikke kræves, at dagpengegivende indtægt er optjent ved beskæftigelse i alle 4 uger, men at pågældende må anses for tilknyttet arbejdsmarkedet i disse uger.

Ankestyrelsen fastholdt således sin afgørelse. (* 2)

(* 1) Uddannelsesydelse anses nu for dagpengegivende lønindtægt. jf. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 166 af 23. marts 1988 om dagpengegivende indtægter. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. april 1988 og havde ikke virkning på barseltilfælde, som var afsluttet før denne dato.

(* 2) Denne SM erstatter D-meddelelse nr. 9/1987, der vil blive udtaget ved førstkommende revision.

Uddannelsesydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige kunne ikke anses for dagpengegivende indtægt. (* 1) Ansøgeren, der ikke havde haft dagpengegivende indtægt eller været tilmeldt arbejdsformidlingen i de sidste 4 uger før barselperiodens begyndelse, kunne ikke få barseldagpenge.

Ansøgeren, der havde gennemført en 2-årig uddannelse på mindre end 18 måneder, fandtes heller ikke berettiget til barseldagpenge som nyuddannet.