Kontanthjælp - tildeling - ægteskab - social begivenhed - fremmedsproget ægtefælle - udnyttelse af arbejdsmuligheder - udmåling (* 2) (* 3)

Kontanthjælp - tildeling - ægteskab - social begivenhed - fremmedsproget ægtefælle - udnyttelse af arbejdsmuligheder - udmåling (* 2) (* 3)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

Manden M, der var dansk og polsk statsborger med bopæl i Danmark, havde siden 1984 modtaget kontanthjælp. Han blev den 5. november 1987 gift med hustruen H, der var polsk statsborger og kommet hertil for at indgå ægteskab med M.

Det var oplyst, at H havde arbejdet som servitrice i Polen. Efter ankomsten til Danmark tilmeldte hun sig Arbejdsformidlingen og deltog desuden i danskundervisning.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Efter ægteskabets indgåelse udmålte kommunen indtil den 1. september 1988 kontanthjælp med dobbelt reduceret grundydelse efter bistandslovens § 37, stk. 2, 4. punktum.

Efter den 1. september 1988 ændrede kommunen udmålingen til en grundydelse, idet kommunen fandt, at ægteskab ikke var en »social begivenhed«.

Kommunen anførte endvidere, at det måtte have været indlysende for M, der havde haft ophold i Danmark i en årrække, at H's mulighed for at opnå beskæftigelse var særdeles beskeden under hensyn til hendes manglende sprogkundskaber samt den generelle ledighedssituation i landet. Ægteparret havde således alene kunnet regne med M's indtægt, og H var på denne baggrund ikke reelt til rådighed for det danske arbejdsmarked.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Afgørelsen blev anket af M.

LOVGRUNDLAG

Bistandslovens § 37 og 40.

Socialministeriets vejledning af 5. marts 1987 om kontanthjælp efter bistandsloven, pkt. 6.a.3o, 4. afsnit.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Efter bistandslovens § 40 er det en forudsætning for ydelse af hjælp, at såvel den, der søger hjælpen, som ægtefællen har udnyttet sine arbejdsmuligheder.

Ankestyrelsen var enig med kommunen i, at indgåelse af ægteskab ikke er en »social begivenhed« i bistandslovens forstand.

H havde imidlertid, ved at stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet gennem tilmelding til Arbejdsformidlingen, udnyttet sine arbejdsmuligheder, jf. bistandslovens § 40. Der kunne således ikke som betingelse for opfyldelse af rådighedsforpligtelsen efter § 40 stilles krav om, at ansøgeren kunne tale dansk (jf. herved også SM 0-27-87).

Kontanthjælp skulle herefter, fra hjælpens første udmåling i november 1987 og indtil også H havde fået udbetalt hjælp i en sammenhængende periode på 9 måneder, have været udmålt med den gældende høje dobbelte grundydelse efter § 37, stk. 2, 1. punktum, jf. vejledningen om kontanthjælp efter bistandsloven, pkt. 6.a.3o, 4. afsnit.

H måtte også efter den 1. september 1988 betragtes som stående til rådighed for arbejdsmarkedet. Hjælpen skulle derefter også fortsat efter denne dato udmåles med dobbelt grundydelse, dog reduceret efter § 37, stk. 2, 4. punktum.

Ankestyrelsen henledte i øvrigt vedrørende udmåling af kontanthjælp til ægtefæller kommunens opmærksomhed på SM 0-87-88, hvoraf fremgår, jf. sag nr. 1, at der ikke kan udbetales kontanthjælp, såfremt ægtefællen ikke opfylder kravet i bistandslovens § 40 om, at begge ægtefæller skal have udnyttet deres arbejdsmuligheder. Er dette imidlertid tilfældet skal udmåling efter § 37 foretages med udgangspunkt i 2 x grundydelse og 2 x dagpengemaksimum.

Ankestyrelsen ændrede således kommunens afgørelse.

(* 1) Se endvidere SM 0-87-88.

Et ægtepar fandtes at have opfyldt betingelsen i bistandslovens § 40 om, at begge ægtefæller skal have udnyttet deres arbejdsmuligheder ved at hustruen, som var udlænding og var kommet hertil for at indgå ægteskab, straks ved ankomsten til landet havde tilmeldt sig Arbejdsformidlingen. Der kunne ikke stilles krav om, at hun kunne tale dansk.

Udmåling af kontanthjælp skulle herefter ske med udgangspunkt i 2 x grundydelse, efter 9 måneder reduceret efter reglen i bistandslovens § 37, stk. 2, 4 punktum, og 2 x dagpengemaksimum. (* 1)