Kontanthjælp - nedsættelse - graviditet - barsel - samlevende forældre - fradrag (* 2) (* 3)

Kontanthjælp - nedsættelse - graviditet - barsel - samlevende forældre - fradrag (* 2) (* 3)

REDEGØRELSE FOR SAGEN

K fik pr. 1. februar 1988 studieorlov i forbindelse med graviditet og modtog derefter kontanthjælp.

Da K levede sammen med faderen til barnet, foretog det sociale udvalg fradrag i kontanthjælpen 2 måneder før og 1 måned efter forventet fødsel med et beløb svarende til det bidrag, der efter § 19, stk. 1, i lov om børns retsstilling kunne være pålagt faderen til hendes underhold.

Faderen forventede i 1988 en arbejdsindtægt på ca. 135.000 kr. K indbragte afgørelsen for amtsankenævnet, idet hun ikke fandt, at der var hjemmel til at modregne et sådant bidrag, når det ikke var blevet pålagt af statsamtet.

Der henvistes til, at Socialministeriet tidligere havde udtalt, at der kunne fratrækkes barselsfærdsbidrag i underholdshjælpen, hvilket blev begrundet med fordele ved fælles husførelse - jf. Socialministeriets cirkulære af 16. december 1986, punkt 17.

Efter ændringerne i bistandsloven, der trådte i kraft 1. juli 1987, samt Socialministeriets vejledning af 5. marts 1987, punkt 6 a, 1o, 3. afsnit, skal der ikke foretages fradrag i hjælpen på grund af fordele ved fælles husførelse.

K var på baggrund heraf af den opfattelse, at der ikke var hjemmel i bistandsloven til at fratrække et tænkt barselsfærdsbidrag.

AFGØRELSEN, DER KLAGES OVER

Amtsankenævnet fandt ikke grundlag for at ændre det sociale udvalgs afgørelse.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at det var i overensstemmelse med gældende praksis, jf. SM 0-6-83, at det sociale udvalg ved udmålingen af hjælpen tog hensyn til størrelsen af det bidrag, der kunne være fastsat, jf. bistandslovens § 8, stk. 2, og at K's behov for kontanthjælp derfor måtte antages at være påvirket heraf. Kommunen var således berettiget til at nedsætte hjælpen i den omhandlede periode.

KLAGEN TIL ANKESTYRELSEN

Afgørelsen blev anket af K.

Antaget til principiel behandling

Ankestyrelsen antog sagen til principiel behandling til afklaring af, om der efter ændringen af bistandsloven pr. 1. juli 1987 fortsat kunne foretages fradrag i kontanthjælp svarende til et fiktivt barselsfærdsbidrag.

LOVGRUNDLAG

Bistandslovens § 6, § 8 og § 37.

ANKESTYRELSENS AFGØRELSE

Ifølge lov om børns retsstilling § 19, stk. 1, kan statsamtet pålægge faderen at udrede bidrag til udgifterne ved fødslen og moderens underhold 2 måneder før og 1 måned efter fødslen.

Efter statsamtets sædvanlige praksis fastsættes der i tilfælde, hvor moderen i tiden omkring fødslen bor sammen med faderen til barnet ikke bidrag til moderens underhold efter ovennævnte bestemmelse, idet faderens bidragspligt anses for opfyldt gennem hans ydelser til den fælles husholdning.

Ankestyrelsen lagde til grund, at K i tiden omkring fødslen boede sammen med faderen til det barn, hun ventede.

Ankestyrelsen fandt, at det sociale udvalg havde været berettiget til at foretage fradrag i kontanthjælpen 2 måneder før forventet fødsel og 1 måned efter.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at faderen til K's barn måtte anses for at have bidraget til hendes underhold, således at behovet for kontanthjælp i tiden omkring fødslen havde været nedsat med et beløb svarende til det af det sociale udvalg fastsatte.

Ankestyrelsen tiltrådte således amtsankenævnets afgørelse.

(* 1) Denne SM erstatter SM 0-6-1983, der vil blive udtaget ved førstkommende revision.

Ved udmåling af kontanthjælp til en gravid kvinde, der levede sammen med barnets far, kunne hjælpen nedsættes 2 måneder før og 1 måned efter forventet fødsel med et beløb svarende til det bidrag, der efter § 19, stk. 1, i lov om børns retsstilling kunne være pålagt faderen til hendes underhold. (* 1)