Legislator Case Law & Legislation
W19891896025 DK

Hobby, bådudlejning. (* 1)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1989 18960 Valid

Hobby, bådudlejning. (* 1)

Politiassistent A klagede for indkomståret 1985 over, at de stedlige skattemyndigheder ikke havde godkendt hans fradrag for underskudsandel (50%) ved bådudlejning, 57.829 kr. inkl. kurstab vedrørende udlandslån, idet bådudlejningsvirksomheden ikke var anset for erhvervsmæssigt drevet.

Det var oplyst, at klageren sammen med sin broder i marts 1984 havde erhvervet en båd hos B-Yachting for en købesum af 417.000 kr., ekskl. moms, med henblik på etablering af en bådudlejningsvirksomhed i interessentskabsform. Forud for erhvervelsen havde interessenterne rettet henvendelse til en række bådudlejningsfirmaer og i denne forbindelse modtaget budgetter, rentabilitetsanalyser m.v. Ifølge det rekvirerede materiale opererede samtlige firmaer med gennemsnitlige udlejningsperioder fra 16 til 20 uger pr. år.

Det var videre oplyst, at parterne samtidig med bådens erhvervelse havde indgået en charteraftale med B-Yachting, som - udover salg af både - også forestod bådudlejningsvirksomhed. Denne aftale indebar, at firmaet skulle have den fulde dispositionsret over båden i den indgåede udlejningsperiode. Fra udlejningsfirmaets side var stillet krav om, at der for hvert enkelt år blev indgået en ny aftale.

Det var endvidere oplyst, at båden i perioden 1984 til 1988 havde været udlejet i henholdsvis 4 uger, 6 1/2 uge, 7 uger, 10 uger og 5 uger. Bortset fra indkomståret 1987, hvor der havde figureret overskud på den primære drift, dvs. før renter og afskrivning, havde der for hvert af de øvrige år været underskud på den primære drift. De dårlige driftsresultater, som skyldtes dårlige somre i 1984 og 1985, havde resulteret i, at klageren og broderen fra og med indkomståret 1986 havde indgået en ændret udlejningsaftale med B-Yachting, hvorefter de som ejere af båden samtidig med bureauet havde mulighed for selv at skaffe lejere. Dette havde været medvirkende årsag til, at der for indkomståret 1987 var opnået et overskud på den primære drift, idet halvdelen af lejerne var blevet fremskaffet af interessenterne selv gennem annoncering i tyske aviser m.v. I 1989 var båden, som følge af økonomiske årsager, lagt på land.

De stedlige skattemyndigheder havde med henvisning til Højesterets dom af 18. juni 1984 ikke anset bådudlejningsvirksomheden for at være en erhvervsmæssigt drevet virksomhed, idet klageren ikke ved udlejningen fandtes at have haft nogen udsigt til at opnå indtægter, der stod i et rimeligt forhold til størrelsen af den investerede kapital. Endvidere var henvist til, at der ikke fandtes at være en naturlig sammenhæng mellem interessenternes erhverv som politiassistenter og udlejningsvirksomheden.

Klageren nedlagde påstand om, at bådudlejningsvirksomheden havde været erhvervsmæssigt drevet. Han henviste herunder bl.a. til, at den af myndighederne påberåbte højesteretsdom ikke fandtes sammenlignelig med heromhandlede tilfælde, idet klageren og hans broder - i modsætning til skatteyderen i dommen - ikke på nogen måde var sejlkyndige og derfor ikke havde haft en privat interesse i at erhverve en båd. Endvidere anførtes, at klagerens og broderens erhverv ikke fandtes at være uforeneligt med en bådudlejningsvirksomhed.

Efter de foreliggende oplysninger - herunder, at interessenterne forud for erhvervelsen af båden havde foretaget markedsanalyser m.v., at der i et efterfølgende indkomstår havde været et positivt driftsresultat, at interessenterne havde fraskrevet sig dispositionsretten til båden, sammenholdt med at interessenterne ikke var sejlkyndige, således at formodningen for privat benyttelse måtte anses for afkræftet - fandt Landsskatteretten, at den omhandlede bådudlejningsvirksomhed havde været drevet erhvervsmæssigt.

Den påklagede ansættelse blev herefter nedsat med 57.829 kr.

LV 1988, C 1.1.

Endelig adm. afgørelse 1989 18960 Valid

En bådudlejningsvirksomhed, drevet i interessentskabsform af 2 politiassistenter, blev anset for erhvervsmæssigt drevet, bl.a. under henvisning til, at interessenterne, der ikke var sejlkyndige, havde fraskrevet sig retten til privat benyttelse, og at der i et enkelt år havde været overskud på den primære drift.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →