Aktiesalg, udlodning. (* 1)

Aktiesalg, udlodning. (* 1)

Direktør A klagede for indkomståret 1984 over, at de stedlige skattemyndigheder havde forhøjet hans selvangivne indkomst med 163.038 kr. + skattegodtgørelse heraf 40.759 kr. Forhøjelsen skyldtes, at salg af aktier i B A/S til dettes datterselskab C ApS var anset for skattepligtig i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 1, som udlodning.

Det fremgik af oplysningerne i sagen, at klageren var leder af og aktionær i B A/S. Den 30. september 1984 havde han indgået aftale om salg af aktier til pålydende 15.000 kr. i nævnte selskab til det selskabet som eneejer tilhørende selskab, C ApS. Købesummen var fastsat til skattekursen, beregnet på grundlag af selskabets regnskab for 1984, eller en højere kurs, såfremt en sådan kunne godkendes af skattemyndighederne på grundlag af dokumenterede aktieoverdragelser mellem uafhængige parter.

På aftalens tidspunkt ejede klageren 47% af samtlige aktier i førstnævnte selskab, medens andre 47% ejedes af D og 3% af E. Aktieselskabets samlede aktiekapital androg 1,5 mio. kr.

Den 19. marts 1985 var samtlige D's aktier overdraget til B A/S, og aktiekapitalen var samtidig blevet nedsat med 707.500 kr. Overdragelsen var sket til kurs 1086,9. På grundlag af denne kurs blev salgssummen i henhold til aftalen af 30. september 1984 fastsat til 163.038 kr., idet endelig afregning blev foretaget den 2. april 1985.

De stedlige ligningsmyndigheder havde ikke anset salget af aktierne den 30. september 1984 for at være omfattet af aktieavancebeskatningsloven, hvorfor hele salgssummen blev anset for skattepligtig i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1, som udlodning.

Klagerens revisor påstod over for Landsskatteretten aktieoverdragelsen for omfattet af aktieavancebeskatningsloven, således at ligningslovens § 16 A, stk. 1, ikke var anvendelig. Han gjorde i denne forbindelse gældende, at klageren på salgstidspunktet var mindretalsaktionær uden bestemmende indflydelse, og at den omstændighed, at han var daglig leder, intet ændrede heri. Den senere aftale om overdragelseskursen havde ikke betydning i så henseende, og skyldtes, at man først efter udgangen af 1984 havde været i stand til at fastsætte kursen, som skulle anvendes i henhold til de gældende skatteretlige regler. Begge de store aktiebesiddere havde i øvrigt en afbalanceret indflydelse, idet mindretalsaktionæren ifølge særlig aftale ikke skulle have afgørende indflydelse i vigtige anliggender.

Statsskattedirektoratet udtalte under sagens behandling, at der i forbindelse med aktieoverdragelsen i realiteten var afgivet værdier uden samtidig afgivelse af rettigheder, bl.a. som følge af indbyrdes afhængighed i salgssituationen på grund af D's senere udtræden. Herefter var der tilstrækkeligt grundlag i ligningslovens § 16 A, stk. 1, for at statuere udlodning, idet ligningslovens § 16 B om holding ikke i andre relationer kunne afskære skattemyndighederne fra at anlægge udlodningsbetragtninger.

Landsskatteretten fandt, at det ved sagens afgørelse måtte lægges til grund, at klageren på aktieoverdragelsens tidspunkt var mindretalsaktionær, og - bl.a. under hensyn til Østre Landsrets dom af 1. juli 1988 om forståelsen af ligningslovens §§ 16 A og 16 B - fandt retten herefter ikke, at der var grundlag for at statuere udlodning i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 1. Den omhandlede aktieoverdragelse var herefter omfattet af bestemmelserne i aktieavancebeskatningsloven, og den påklagede ansættelse blev derfor nedsat med 203.797 kr.

LV 1988, SH 1.3.

En aktionærs salg af en mindre aktiepost i selskabet til dettes datterselskab blev anset for omfattet af aktieavancebeskatningsloven og ikke skattepligtig efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, selv om den pågældende var daglig leder af selskabet og på salgstidspunktet ejede 47% af selskabets aktier - samme aktiebesiddelse som en anden aktionær, der ca. 1/2 år efter klagerens aktiesalg solgte hele sin beholdning af aktier til selskabet, hvis aktiekapital derefter blev nedsat tilsvarende.