Straksafskrivning - fradragstidspunkt (* 1)

Straksafskrivning - fradragstidspunkt (* 1)

Fabrikant A klagede for indkomståret 1985 over, at de stedlige skattemyndigheder ikke havde godkendt den af ham foretagne straksafskrivning vedrørende udgifter til ombygning af maskinfabrik på 109.710 kr.

Det var oplyst, at klageren i efteråret 1985 havde påbegyndt en ombygning af sin maskinfabrik, og at byggeriet var færdigt og taget i brug i foråret 1986.

Klageren havde i denne anledning selvangivet et straksfradrag for indkomståret 1985 på 109.710 kr. De stedlige skattemyndigheder havde imidlertid ikke godkendt dette, idet der var henvist til, at fradraget først kunne tages i det indkomstår, hvor ombygningen var færdig og taget i brug, jf. Skattedepartementets cirkulære nr. 188 af 22. november 1983, pkt. 92.

Klagerens advokat gjorde over for Landsskatteretten gældende, at fradraget kunne foretages allerede med virkning for indkomståret 1985. Han anførte, at udgifter, jf. afskrivningslovens § 21, stk. 2, kan »fradrages i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori udgiften til ombygningen eller forbedringen afholdes«. Dette måtte efter almindelig skatteretlig sprogbrug betyde, at udgiften kunne og skulle trækkes fra i det år, hvor skatteyderen blev retligt forpligtet til at betale den. Således forstås »afholdes« også i ligningslovens § 8, stk. 1 og stk. 4, og § 8, stk. 1 og 2, jf. for så vidt angik § 8, stk. 1, den udtrykkelige udtalelse i Statsskattedirektoratets cirkulære af 10. december 1975, stk. 3.

Advokaten anførte endvidere, at det ved fremsættelsen af lovforslaget til afskrivningslovens § 21, stk. 2, blev foreslået, at de pågældende beløb til dels skulle indgå i opgørelsen af genvundne afskrivninger, jf. lovforslagets § 29, stk. 1, pkt. 4, Folketingstidende 1981/82, tillæg A, spalte 3444. Under lovforslagets behandling havde Ministeren for Skatter og Afgifter imidlertid foreslået, at denne passus skulle gå ud. I motiveringen herfor udtalte han, at fradragne ombygnings- og forbedringsudgifter herefter skal »behandles som vedligeholdelsesudgifter«. Da vedligeholdelsesudgifter kan fratrækkes fra år til år, efterhånden som de afholdes, betød det, at udgifter til ombygning og forbedring, jf. ministerens udtalelse, kunne trækkes fra, efterhånden som de blev afholdt, når blot grænsen på 5 % blev respekteret for hvert år.

Landsskatteretten bemærkede, at lovforslaget til § 21, stk. 2, om udgifter til ombygning eller forbedring af afskrivningsberettigede bygninger blev fremsat som en afskrivningsregel, og at bestemmelsen senere blev uændret vedtaget. Ændringen under lovbehandlingen fandt alene sted i § 29, hvorved lovforslagets bestemmelse om beskatning af genvundne afskrivninger af de nævnte udgifter faldt bort. Retten fandt ikke, at det ved denne ændring tillige havde været hensigten at fremrykke fradragstidspunktet i forhold til den generelle bestemmelse i afskrivningslovens § 22, stk. 1. Ifølge denne bestemmelse er det en betingelse, at ombygningen er fuldført og taget i brug, hvilket for det omhandlede byggeri ikke har fundet sted i 1985. Den påklagede ansættelse blev følgelig stadfæstet.

(* 1) Offentliggjort i Skat 1990, nr. 1, side 48

En ombygning af en fabriksbygning blev påbegyndt i 1985, men blev først færdig og taget i brug i 1986. Der kunne ikke foretages straksafskrivning i 1985, idet bestemmelsen i afskrivningsloven § 21, stk. 2, er en afskrivningsregel, for hvilken den generelle bestemmelse i lovens § 22, stk. 1, må gælde.