Investeringsfond, arbejdstidskravet. (* 1)

Investeringsfond, arbejdstidskravet. (* 1)

Advokat A klagede over den af Ligningsrådet som bindende forhåndsbesked trufne afgørelse, hvorefter den af ham drevne ejendomsvirksomhed i relation til arbejdskravsreglen i lov om investeringsfond § 3 A, stk. 3, blev anset for at være en flerhed af virksomheder.

Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren drev en advokatvirksomhed, der hovedsagelig beskæftigede sig med opgaver, der vedrørte fast ejendom. Klageren var bl.a. advokat for 3 store ejendomsaktieselskaber.

Klageren ejede endvidere ca. 50 % af aktierne i selskabet B A/S, der drev administrationsvirksomhed med fast ejendom.

Herudover drev klageren en omfattende virksomhed med fast ejendom, der skattemæssigt betragtedes som næring. Denne virksomhed bestod dels i klagerens deltagelse i opførelse og salg af boliger til andelsboligforeninger, dels i erhvervelse af udlejningsejendomme i interessentskabsform eller personligt regi. Ejendomsvirksomheden omfattede ikke administration. Interessentskaberne havde vekslende deltagerkreds og klagerens andel af aktiverne var variable.

Ligningsrådet havde som begrundelse for at anse ejendomsvirksomheden for at udgøre en flerhed af virksomheder henvist til, at de interessentskaber, hvori klageren deltog, havde vekslende deltagerkreds, at klagerens andel af disse virksomheders aktiver var variable, at aktiviteter med hensyn til ejendomsadministration fandt sted inden for rammerne af B A/S, og at drift af afskrivningsberettiget ejendom ikke kunne ses at indgå i advokatvirksomheden. Ligningsrådet havde videre anført, at den omstændighed, at virksomhederne ikke var anset for at udgøre en erhvervsmæssig enhed medførte, at klagerens drift af en afskrivningsberettiget ejendom udgjorde en virksomhed for sig i investeringsfondslovens forstand. Klageren skulle derfor opfylde arbejdskravet i investeringsfondslovens § 3 A, stk. 3, for at kunne anvende investeringsfondshenlæggelser til forlods afskrivning på den afskrivningsberettigede ejendom, der påtænktes anskaffet af ham personligt. Klagerens revisor gjorde over for Landsskatteretten gældende, at klagerens ejendomsvirksomhed måtte anses for at være en samlet virksomhed, idet han sammenlignede med f.eks. personer, der drev rederivirksomhed ved at have variable anpartsstørrelser i forskellige kommanditselskaber, og dette betragtedes som en helhed. Under hensyn til, at ejerkredsen ikke var ens i de forskellige interessentskaber, og at klagerens andel i virksomhedernes aktiver var variable, måtte Landsskatteretten være enig med Ligningsrådet i, at ejendomsvirksomheden i relation til arbejdskravet i investeringsfondslovens § 3 A, stk. 3, måtte anses for at være en flerhed af virksomheder. Arbejdskravet skulle således opfyldes i hver virksomhed for sig, hvorfor den af Ligningsrådet givne forhåndsbesked ville være at stadfæste. Det bemærkedes, at drift af rederivirksomhed i kommanditselskabsform var undtaget fra arbejdskravsreglen i investeringsfondslovens § 3 A, stk. 3, jf. lovens § 3 A, stk. 6, vedrørende bygning af skibe.

LV 1988, L 5.7.5.2.

En ejendomsvirksomhed, drevet af en advokat, bl.a. bestående i deltagelse i interessentskaber - i forskelligt omfang og med forskellige deltagere - med opførelse og salg af boliger samt erhvervelse af udlejningsejendomme, kunne ikke anses for en virksomhed i relation til arbejdstidskravet i lov om investeringsfond § 3 A, stk. 3, men måtte anses for en flerhed af virksomheder.