Befordring, hjem/arbejdsplads, taxa (* 1)

Befordring, hjem/arbejdsplads, taxa (* 1)

A klagede for indkomståret 1985 over, at de stedlige skattemyndigheder ikke havde godkendt hendes fradrag på 8.060 kr. for befordringsudgifter.

Det var oplyst, at klageren havde arbejdet som ekspeditrice i en døgnkiosk i X, som lå under 10 km fra klagerens hjem i Y. Arbejdstiden ophørte kl. 22.00, og klageren, som ikke havde bil, kørte hjem i taxa, da der ikke var mulighed for offentlig transport.

Under hensyn til, at der ikke fandtes hjemmel til at fradrage den omhandlede befordringsudgift, havde de stedlige skattemyndigheder ikke anset klageren for berettiget til det selvangivne fradrag.

Klagerens advokat påstod fradraget godkendt ud fra en rimelighedsbetragtning, da der måtte siges at foreligge en særlig situation som nævnt i ligningslovens § 9 C, stk. 5.

Under hensyn til, at ministeren ikke havde udnyttet den i ligningslovens § 9 C, stk. 5, givne bemyndigelse, fandt to retsmedlemmer, herunder retsformanden, ikke, at retten kunne indrømme klageren fradrag for den omhandlede befordringsudgift. Klagerens påstand kunne derfor ikke tages til følge. Et retsmedlem fandt under hensyn til den manglende mulighed for benyttelse af offentlige transportmidler, at der var tale om en ekstraordinær situation, og kunne derfor tiltræde klagerens påstand.

Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet, og den påklagede ansættelse blev derfor stadfæstet.

LV 1988, U 1.1.

Udgifter til kørsel med taxa mellem hjem og arbejdsplads på tidspunkter, hvor offentlige befordringsmidler ikke fandtes, kunne ikke fradrages, da afstanden var under 10 km, og bemyndigelsen i henhold til ligningslovens § 9 C, stk. 5, ikke var udnyttet af ministeren.