Afskrivning - vildthegn (* 1)

Afskrivning - vildthegn (* 1)

A klagede for indkomståret 1986 over, at de stedlige skattemyndigheder havde nægtet ham adgang til at afskrive på et vildthegn.

Det fremgik, at klageren i 1980 havde købt en landbrugsejendom på 7 ha. I 1982 havde han påbegyndt en tilplantning med juletræer og pyntegrønt, og denne tilplantning var blevet indhegnet i oktober 1983 for en udgift på 10.929 kr.

I selvangivelsen for indkomståret 1986 havde klageren fratrukket et beløb på 2.960 kr., der udgjorde akkumulerede afskrivninger efter saldometoden for årene 1984 til 1986 inkl. Myndighederne havde nægtet fradraget med henvisning til, at den omhandlede udgift til vildthegn ikke vedrørte klagerens indkomsterhvervelse i indkomståret 1986.

Klageren påstod over for Landsskatteretten principalt udgiften til vildthegn kendt fradragsbedrettiget som en engangsudgift, og subsidiært, at udgiften til hegnet kunne fradrages over en periode på eksempelvis 10 år. Til støtte herfor anførtes, at udgiften til vildthegn var en nødvendig foranstaltning i forbindelse med produktionen af juletræer og pyntegrønt, idet hjorte, der fælder hornene, ellers afreagerer på de nyplantede træer. Hegnet tjente ikke nogen privat benyttelse, idet det vendte ud mod en mark.

Efter det oplyste måtte Landsskatteretten være enig med de stedlige skattemyndigheder i, at udgifterne til vildthegnet ikke kunne fratrækkes som en engangsudgift.

Klagerens underskud ved den nævnte juletræsproduktion m.v. var imidlertid ikke anfægtet af de stedlige skattemyndigheder, og da det i øvrigt var oplyst, at der i 1988 var solgt træer for ca. 20-25.000 kr., fandt retten, at det måtte lægges til grund, at klagerens produktion måtte anses for erhvervsmæssig.

Hegnet, der var af træ, tjente ikke direkte nogen bygning, og retten fandt derfor ikke, at hegnet var afskrivningsberettiget i medfør af afskrivningslovens § 18, stk. 1, litra c, som accessorisk til en afskrivningsberettiget bygning. Imidlertid kunne retten i overensstemmelse med en af Statsskattedirektoratet afgiven udtalelse tiltræde, at det nævnte hegn måtte anses for afskrivningsberettiget i medfør af afskrivningslovens § 18, stk. 1, litra a, som en selvstændig bygning, jf. herved også den i TfS 1989 som nr. 278 gengivne ministerbesvarelse. Afskrivningsprocenten skulle herefter opgøres i medfør af lovens § 22, stk. 2. Idet det blev lagt til grund, at levetiden for hegnet kunne ansættes til 10 år, udgjorde begyndelsesafskrivningerne 14% og normalafskrivningerne 10%.

Den påklagede ansættelse skulle ændres i overensstemmelse hermed.

LV 1988, G 6.1.1.

(* 1) Offentliggjort i Skat 1989, nr. 12, side 961

Et vildthegn af træ, opstillet af ejeren af en juletræsplantage i skellet ind til en mark, blev anset for afskrivningsberettiget i henhold til afskrivningslovens § 18, stk. 1, litra a, som en selvstændig bygning. I medfør af lovens § 22, stk. 2, kunne afskrivning herefter foretages over 10 år.