Renter - periodespørgsmål (* 1)

Renter - periodespørgsmål (* 1)

A klagede over, at amtsligningsrådet havde forhøjet hans selvangivne indkomst for indkomstårene 1986 og 1987 med henholdsvis 269.187 kr. og 132.312 kr.

De påklagede ansættelser beroede på, at amtsligningsrådet for 1986 havde anset en rentegodtgørelse på 269.187 kr., udbetalt den 2. januar 1987, for retteligt at skulle medregnes ved indkomstopgørelsen for 1986 i stedet for 1987, og for 1987 ligeledes havde anset en rentegodtgørelse på 132.312 kr., udbetalt den 7. januar 1988, for retteligt at skulle medregnes ved indkomstopgørelsen for 1987 i stedet for 1988. Dette var sket under hensyn til længden af perioderne, for hvilke der var forudbetalt renter sammenholdt med lånenes korte løbetid.

Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren henholdsvis den 31. december 1986 og den 31. december 1987 havde optaget veksellån på henholdsvis 3 mio. kr. og 1,5 mio. kr. i sparekassen B. Klageren havde samtidig med låneoptagelserne betalt 6 måneders rente, henholdsvis 273.750 kr. og 136.875 kr. forud, svarende til en forrentning på 18,25% p.a.

Provenuet fra veksellånene var herefter indsat på konti i sparekassen C med en rentetilskrivning på 10% p.a. Ved indsætningen af provenuerne i C var der forudgående indgået aftaler vedrørende rentefastsættelse og fastsættelse af bindingsperioder til henholdsvis den 2. januar 1987 og den 7. januar 1988.

Henholdsvis den 2. januar 1987 og den 6. januar 1988 var de pågældende veksler indfriet med renterefusioner på henholdsvis 261.187 kr. og 132.312 kr. til følge.

Klagerens revisor gjorde over for Landsskatteretten gældende, at rentegodtgørelser skulle medregnes til den skattepligtige indkomst i det år, hvori der erhvervedes endelig ret til godtgørelsen. Den endelige ret til godtgørelsen erhvervedes i det øjeblik, vekslen blev indfriet, og det skete i 1987, henholdsvis 1988, hvorfor renterefusionerne skulle medregnes i 1987, henholdsvis 1988. Han henviste til, at der intet steds i loven var anført, at rentegodtgørelse skulle medtages i de år, hvor der var forretningsmæssig begrundelse for at medtage dem.

Landsskatteretten fandt, at der var en sådan sammenhæng mellem etableringen af lånet med 6 måneders forudbetalte renter, indskud på aftalekonto, den aftalte korte bindingsperiode, indfrielse af lånene med indskud fra aftalekontiene samt de modtagne rentegodtgørelser, at det måtte lægges til grund, at det ved lånenes etablering i sparekassen B var aftalt, at de alene skulle løbe i den tid, hvor indskuddene i C var bundet.

Herefter fandt retten, at rentegodtgørelserne ikke skulle beskattes i henholdvis 1987 og 1988, men indgå i indkomstopgørelserne for 1986 henholdsvis 1987.

De påklagede ansættelser blev således stadfæstet.

LV 1988, F 3.1.2.

(* 1) Offentliggjort i Skat 1989, nr. 12, side 960

Et arrangement med optagelse af veksellån pr. 31. december 1986 og 1987 med forudbetaling af 6 måneders rente og indsætning af lånebeløbene i et andet pengeinstitut, men opsagt samtidig til udbetaling få dage ind i det nye år til indløsning af veksellånene mod rentegodtgørelse, blev ikke godkendt. Rentegodtgørelserne skulle derfor henføres til indkomstopgørelserne for 1986 og 1987 og ikke som selvangivet i 1987 og 1988.