Vurdering fast ejendom - benyttelse - landbrug el. visse erhvervsejendomme. (* 1)

Vurdering fast ejendom - benyttelse - landbrug el. visse erhvervsejendomme. (* 1)

Skyldrådet havde i medfør af vurderingslovens § 33 ved 18. alm. vurdering pr. 1. januar 1986 henført A's ejendom under kode 34, visse erhvervsejendomme.

A påstod ejendommens benyttelse ændret til landbrug, og den ansatte ejendomsværdi 1.150.000 kr. nedsat.

Ejendommen omfattede en grundareal på 1,1150 ha og var indrettet til beboelse og kyllingerugeri. Bebyggelsen, der var opført i 1963/65, bestod af en beboelsesbygning på 134 m2 og en mellembygning på 22 m2, der ligeledes anvendtes til beboelse. Endvidere var der en rugeribygning på 230 m2 samt en tilbygning på 122 m2.

Til støtte for påstanden om ændring af benyttelseskoden gjorde klageren bl.a. gældende, at ejendommen var en mindre landbrugsejendom, der - på grund af ejerens alder - kun havde en mindre produktion af rugekyllinger, samt at ejendommen var beliggende i landzone og aldrig havde været anvendt til andet end kyllingeproduktion.

Landsskatteretten bemærkede, at ejendomsværdien i henhold til bestemmelserne i vurderingslovens § 6, jf. § 9, stk. 1, skal ansættes til handelsværdien på vurderingstidspunktet af den faste ejendom i dens helhed, medens grundværdien ifølge samme lovs § 13, stk. 1, udgør grundens handelsværdi i ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse.

Endvidere bemærkedes, at skyldrådet med støtte i vurderingslovens § 33, stk. 1, og Statsskattedirektoratets vejledning vedrørende benyttelseskoder ved 18. alm. vurdering havde henført ejendommen til kode 34. Til denne kode henførtes ifølge vejledningen bl.a. hønserier, dambrug og pelsdyrfarme.

Som konsekvens af ejendommens kodning skulle grundværdien ansættes efter reglerne i vurderingslovens § 13 og 16, og i medfør af lovens § 33, stk. 2 og 5, skulle foretages de fordelinger af ejendomsværdi og grundværdi, som var fornødne til gennemførelsen af bestemmelserne i loven om beskatning til kommunerne af faste ejendomme.

Landsskatteretten besigtigede ejendommen, og efter det bl.a. herved fremkomne om ejendommens beliggenhed, størrelse, anvendelse, vedligeholdelse og standard, fandt retten ikke, at ejendommen i vurderingslovens forstand kunne karakteriseres som en landbrugsejendom. Det var derfor med rette, at ejendommen var henført til kode 34, visse erhvervsejendomme.

Retten fandt, at den ansatte ejendomsværdi var for høj og burde nedsættes til 1.050.000 kr. Endvidere skønnedes den ansatte ejerboligværdi passende at kunne nedsættes til 480.000 kr., medens grundværdien på 198.300 kr. stadfæstedes.

I konsekvens af ovenstående blev den dækningsafgiftspligtige forskelsværdi nedsat fra 560.000 kr. til 510.000 kr.

(* 1) Afgørelsen er offentliggjort i Skat 1990, nr. 1, side 39.

Landsskatteretten fandt ikke, at en ejendom, der blev anvendt til kyllingeproduktion, og som havde et jordareal på godt 1 ha, kunne anses for en landbrugsejendom. Ved ansættelsen var ejendommen henført til benyttelseskode 34 (visse erhvervsejendomme, hvortil ifølge vejledningen bl.a. henføres hønserier, dambrug og pelsdyrfarme), og denne benyttelse blev herefter stadfæstet.