Forudbetalte renter (* 1)

Forudbetalte renter (* 1)

Statsautoriseret revisor A klagede for indkomståret 1986 over, at amtsligningsrådet ikke havde godkendt et fradrag i 1986 for forudbetalte renter, 57.042 kr., på et veksellån, da lånearrangementet først kunne anses for reelt i skattemæssig henseende den 18. marts 1987, hvor der var erhvervet obligationer for låneprovenuet.

Det var oplyst, at klageren ved udgangen af december 1986 havde optaget et veksellån i en sparekasse på 1 mio. kr. Samtidig hermed havde han betalt 6 måneders rente, 57.042 kr., forud, og havde indsat nettolåneprovenuet på en særlig aftalekonto, der samtidig var stillet til sikkerhed for veksellånet.

Den 18. marts 1987 havde klageren erhvervet obligationer for provenuet. De erhvervede obligationer var med udtræk i november 1987. Samtidig hermed var der udfærdiget en ny håndpantserklæring med sikkerhed i indestående på en nærmere oplyst konto samt effekter i depot. Da de erhvervede obligationer var med udtrækning i november 1987, var lånet forlænget med yderligere 6 måneder således, at det skulle indfries samtidig med obligationernes udtrækning. Renten på det nye lån var ligeledes betalt forud.

Klageren nedlagde over for Landsskatteretten påstand om ret til fradrag i 1986 for de forudbetalte renter under henvisning til ligningslovens § 5, stk. 2. Han anførte til støtte herfor bl.a., at anbringelse af låneprovenuet på indlånskontoen alene havde været midlertidig. Det var hans hensigt at investere låneprovenuet i obligationer, når kursusniveauet befandt sig på et acceptabelt niveau, hvilket først var tilfældet i marts 1987. Arrangementet måtte nødvendigvis betragtes som en helhed, og det måtte være uden betydning for den skattemæssige behandling, hvornår der var investeret i obligationer, såfremt man kunne sandsynliggøre, at det hele tiden havde været hans hensigt at købe obligationer. Dette var sandsynliggjort, idet der rent faktisk var købt obligationer, og idet lånet blev forlænget til obligationernes udløbstid.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, fandt, at arrangementet ikke indeholdt en sådan økonomisk forretningsmæssig realitet, at det kunne anerkendes i skattemæssig henseende i indkomståret 1986, da låneprovenuet samtidig med lånets oprettelse var omposteret til indlån, og overførslerne således var foregået i et lukket system uden nogen likviditetsmæssige virkninger for klageren. Det måtte lægges til grund, at klageren ikke på egen hånd havde kunnet disponere over låneprovenuet, og at beløbets udbetaling til køb af værdipapirer havde forudsat ny aftale med långiveren om sikkerhedsstillelse. Herefter var det med rette, at de i 1986 forudbetalte renter var holdt uden for den skattemæssige opgørelse af klagerens indkomst.

Et retsmedlem fandt, at man i princippet måtte anerkende lånearrangementet som værende reelt fra oprettelsen i 1986, da klageren i 1987 rent faktisk disponerede over låneprovenuet til køb af obligationer. Dette retsmedlem voterede således for nedsættelse til det selvangivne beløb.

Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet, således at den påklagede ansættelse blev stadfæstet.

LV 1988, F 3.1.2.

(* 1) Offentliggjort i Skat 1989, nr. 12, side 957

Forudbetalte renter på et veksellån, optaget ultimo december 1986, blev ikke anset for fradragsberettigede i 1986, idet lånet var overført til en indlånskonto, der var stillet som sikkerhed for lånet, og først medio marts 1987 var der købt obligationer for låneprovenuet.