Kursavance - pantebreve (* 1)

Kursavance - pantebreve (* 1)

A klagede for indkomståret 1985 over, at de stedlige skattemyndigheder havde anset ham for indkomstskattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4, litra a, af kursgevinst på 142.511 kr., opnået ved salg af pantebreve, som oprindelig var købt af B ApS, hvori klageren var hovedanpartshaver.

Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren var autoforhandler. I 1975 havde klageren sammen med 2 ejendomsmæglere og en bygmester stiftet anpartsselskabet B, således at hver af deltagerne havde indskudt 1/4 af anpartskapitalen på 30.000 kr. De 2 ejendomsmæglere havde forinden fået tilbudt et jordstykke til bebyggelse af rækkehuse, og klageren blev tilbudt at medvirke i dette projekt sammen med bygmester C. Klageren havde herefter indskudt 7.500 kr. i det nystiftede anpartsselskab på betingelse af, at han ikke skulle deltage aktivt i projektet.

I henholdsvis 1977 og 1978 var 2 af anpartshaverne kommet i økonomiske vanskeligheder og måtte følgelig udtræde af selskabet. Klageren og bygmester C havde herefter overtaget de udtrædendes anparter, således at hver herefter ejede 50% af anpartskapitalen.

De i sagen omhandlede sælgerpantebreve, der var modtaget af B ApS ved salg af de opførte ejendomme, havde klageren og medanpartshaveren købt af selskabet i forbindelse med dettes konkurs i 1979, da selskabets bankgæld var sikret dels ved pantebrevsbeholdningen og dels ved de 2 anpartshaveres personlige kaution.

Klageren og medanpartshaveren havde gensidigt kautioneret for hinandens gæld. De havde ved selskabets konkurs overtaget hver halvdelen af sælgerpantebrevene, overtaget selskabets restgæld til banken og afdraget på denne gæld ved kontant indbetaling.

De stedlige skattemyndigheder havde ved ansættelsen fundet, at uanset at klageren ikke havde deltaget direkte i byggevirksomheden, havde klageren haft en bestemmende indflydelse i selskabet, idet han havde ejet 50% af anpartskapitalen. Dermed måtte klageren anses for at have haft en så nær tilknytning til selskabets næringsvirksomhed, at de opnåede kursavancer på sælgerpantebrevene også måtte være indkomstskattepligtige hos klageren i medfør af statsskattelovens § 4, litra a.

Klagerens repræsentant nedlagde over for Landsskatteretten påstand om nedsættelse af den ansatte indkomst med 142.511 kr. Til støtte herfor anførte revisoren bl.a., at der ikke skulle ske afsmitning med hensyn til beskatning af kursgevinster på sælgerpantebreve fra selskabet B ApS til klageren. Han forklarede, at det var en udefra kommende omstændighed, der havde gjort, at klageren var kommet til at eje 50% af anpartsselskabet, ligesom det altid havde været hensigten, at klageren skulle være passiv investor i selskabet.

Det var revisorens opfattelse, at det måtte være af afgørende betydning for at statuere afsmitning, om investor på investeringstidspunktet havde til hensigt at deltage aktivt eller passivt i virksomhedens drift, ligesom det måtte være af afgørende betydning, om investor var hovedaktionær på stiftelsestidspunktet. Investeringen i selskabet havde for klagerens vedkommende udelukkende været passiv pengeanbringelse.

Landsskatteretten måtte ved afgørelsen lægge til grund, at klageren måtte anses for at være omfattet af hovedaktionærbegrebet som defineret i aktieavancebeskatningsloven, når han ejede mindst 25% af selskabets aktiekapital, hvorved bemærkedes, at det afgørende måtte være aktionærforholdene på det tidspunkt, hvor pantebrevene blev købt, og hvor klageren ejede 50% af anparterne.

Landsskatteretten fandt herefter, at klagerens erhvervelse af pantebrevene - under hensyn til hans bestemmende indflydelse i anpartsselskabet - havde haft en så nær tilknytning til selskabets næringsvirksomhed, at de opnåede kursavancer måtte anses som indkomstskattepligtige for klageren i henhold til bestemmelsen i statsskattelovens § 4, litra a. Den påklagede ansættelse blev følgelig stadfæstet.

LV 1988, E 5.3.2.1.

(* 1) Offentliggjort i Skat 1989, nr. 12, side 956

En automobilforhandler, der som passiv investor med en andel på 25% havde været med til at stifte et anpartsselskab med henblik på opførelse og salg af huse, og som senere sammen med en bygmester måtte overtage 2 medanpartshaveres anparter, blev anset for skattepligtig af kursavancer på pantebreve, købt af anpartsselskabet i forbindelse med dettes konkurs.