Landbrug, driftsudgifter, forpagtning. (* 1)

Landbrug, driftsudgifter, forpagtning. (* 1)

A klagede for indkomståret 1986 over, at de stedlige skattemyndigheder ikke havde godkendt hans fradrag for udgifter på i alt 20.176 kr. vedrørende hestehold, vedligeholdelse og forsikring af bygninger og inventar m.v. samt regnskabsassistance, alt vedrørende klagerens landbrugsejendom.

Det fremgik af sagen, at klageren i 1955 havde erhvervet den omhandlede ejendom, der var på ca. 48 tdr. land. Klageren havde drevet landbruget som eneste erhverv indtil 1979, hvor han havde taget arbejde som lønmodtager.

Det var oplyst, at driften af ejendommen, der oprindelig var drevet med svin, køer, heste og planteavl, havde udviklet sig således, at køerne blev udsat i 1972, og svinene i 1976. Jorden havde været bortforpagtet fra den 1. januar 1984. Af forpagtningsaftalen fremgik, at klageren og forpagteren skulle dele jagten, at klageren havde ret til indtil 500 baller halm årligt, og at klageren skulle fjerne væltede træer i læhegn.

Om brugen af ejendommens bygninger efter indgåelsen af forpagtningsaftalen var det oplyst, at

maskinhuset anvendtes til opbevaring af vandingsmaskine,

staldbygningerne anvendtes til hestehold

laden anvendtes til opbevaring af en traktor samt foder til hestene.

Traktoren blev efter det oplyste anvendt til hjembringelse af halm til hestene, bortkørsel af mødding fra heste samt i forbindelse med oprydning i læhegn.

Ved den påklagede ansættelse var der godkendt fradrag for udgifter vedrørende maskinhuset og vedligeholdelse vedrørende ny port i laden, medens de øvrige udgifter var anset for private under hensyn til benyttelsen af bygningerne til hesteholdet, der blev anset for privat.

Klagerens revisor anførte bl.a., at landbruget skulle ses som en helhed, hvori indgik forpagtningsafgiften. Driftsresultatet ville derved blive positivt. De udgifter, der var nægtet fradraget, indgik i helheden og var følgelig fradragsberettigede, idet man ikke kunne udsondre enkelte dele af den samlede bedrift.

Landsskatteretten var imidlertid enig med de stedlige skattemyndigheder i, at klageren ved bortforpagtningen af ejendommens jordtilliggende havde opgivet den egentlige landbrugsdrift. Der var derfor alene fradrag for udgifter i forbindelse med forpagtningsaftalen, herunder enkelte driftsbygninger. Da disse udgifter måtte anses for dækket af de fradrag, der var godkendt ved den påklagede ansættelse, blev denne stadfæstet.

LV 1988, R 3.6.

På en ejemdom, der tidligere var drevet som egentlig landbrugsejendom, men hvor kreatur- og grisehold var ophørt og jorden bortforpagtet, således at der kun var hestehold (anset for privat), kunne kun godkendes fradrag for udgifter i forbindelse med forpagtningsaftalen. Påstanden om, at landbruget - herunder hesteholdet - skulle anses som en helhed, kunne ikke tages til følge.