Legislator Case Law & Legislation
W19891870825 DK

Forudbetalte renter. (* 1)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1989 18708 Valid

Forudbetalte renter. (* 1)

A klagede for indkomståret 1986 over, at amtsligningsrådet ikke havde godkendt hans fradrag for forudbetalte renter, 271.944 kr., på et lån. Det pågældende lånearrangement var anset for uden reelt indhold i skattemæssig henseende før januar måned 1987, hvorfor renteudgifterne skulle holdes udenfor indkomstgrundlaget i 1986.

Det var oplyst, at klageren den 30. december 1986 havde optaget et veksellån i B Bank A/S på 5 mio. kr. Han havde samtidig betalt 6 måneders rente, 271.944 kr. forud, og havde givet ordre til B Bank A/S om køb af værdipapirer for låneprovenuet. Fondshandleren hos B Bank A/S havde vurderet, at kurserne formentlig ville falde umiddelbart efter årsskriftet, hvorfor banken havde ventet med at effektuere ordren til henholdsvis 2. og 5. janauar 1987. Der var da købt for henholdsvis nominelt 3,5 mio. kr. 8 % Danske Statsgældsbeviser til en kursværdi af 3.386.250 kr. og nominelt 1.192.000 kr. 12 % Forenede Kreditforening 12. serie 2004 til en kursværdi af 1.157.730 kr.

I dagene fra den 30. december til indkøb af værdipapirerne var låneprovenuet indsat på en konto, som lå til sikkerhed for lånet, ligesom værdipapirerne blev indlagt i depot, de lå til sikkerhed for lånet.

Det var endvidere oplyst, at værdipapirerne siden var handlet nogle gange efter ordre fra klageren, og arrangementet var endt med at give ca. 40.000 kr. i overskud til klageren. De sidste obligationer var solgt i begyndelsen af juli måned 1987, og vekslerne var opgjort pr. 26. juni 1987.

Klagerens advokat nedlagde over for Landsskatteretten påstand om ret til fradrag i 1986 for de forudbetalte renter. Til støtte herfor gjorde han gældende, at klageren i medfør af ligningslovens § 5, stk. 1, var berettiget til for indkomståret 1986 at fratrække forudbetalte renter vedrørende lånet. Advokaten bestred, at låneforholdet først var etableret i 1987 og henviste til, at der allerede den 30. december 1986 var disponeret over veksellånet, idet klageren denne dag havde afgivet ordre til køb af værdipapirer. Dette var bekræftet ved skrivelse af 30. marts 1988 af B Bank A/S. Han henviste derudover til, at dispositionen havde givet et overskud på ca. 40.000 kr., og til, at arrangementet havde været forbundet med risiko for såvel klageren som banken. Klageren kunne have tabt på de pågældende værdipapirer, og banken kunne have lidt et tab som følge af en stigende markedsrente, idet banken havde udlånt beløbet til en fast rente.

De det måtte lægges til grund, at klageren umiddelbart ved låneoptagelsen havde disponeret over provenuet til anskaffelse af værdipapirer, og dette derefter var effektueret gennem banken i løbet af ganske få dage, fandt Landsskatteretten i overensstemmelse med en af Statsskattedirektoratet afgiven udtalelse, at det etablerede låneforhold måtte anses for at være reelt fra starten. Der måtte derfor indrømmes fradrag for de forudbetalte renter i 1986. Den påklagede ansættelse blev herefter nedsat med 271.944 kr.

LV 1988, F 3.1.2.

Endelig adm. afgørelse 1989 18708 Valid

Forudbetalte renter for 6 måneder på et lån, ydet den 30. december 1986, blev anset for fradragsberettigede i 1986, idet der samme dag var givet den långivende bank ordre til at købe værdipapirer for lånet, og banken havde købt værdipapirerne en af de første dage i 1987.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →