Legislator Case Law & Legislation
W19891870625 DK

Militær, udlandslempelse. (* 1)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1989 18706 Valid

Militær, udlandslempelse. (* 1)

A klagede over, at de stedlige skatteemyndigheder for indkomstårene 1984 og 1985 ikke har anset ham for berettiget til ved skatteberegningen at opnå lempelse i medfør af bestemmelserne i ligningslovens § 33 A, stk. 1.

Det var oplyst, at klageren fra først i december 1984 til medio juni 1985 havde været udsendt til et afrikansk land som repræsentant for Røde Kors i henhold til en aftale mellem Forsvarskommandoen og Dansk Røde Kors. Klageren var ansat i Forsvaret og havde ifølge aftalen under udsendelsen oppebåret anciennitet, pension samt feriepenge fra Forsvaret, ligesom klagerens løn under udsendelsen for de første 3 måneders vedkommende var betalt fra Forsvaret i overensstemmelse med den gældende ovennævnte aftale. For så vidt angik de 3 sidste måneders løn, var denne i første omgang betalt fra Forsvaret, men var siden blevet refunderet fra Dansk Røde Kors.

Det var fra klagerens side oplyst, at det var Dansk Røde Kors, der i første ongang havde udvalgt klageren, men at det var International Røde Kors, Geneve, der havde den endelige kompetence til at foretage udvælgelsen samt give instruktioner og modtage indberetningerne fra klageren.

Under sit ophold havde klageren modtaget en godtgørelse til dækning af kost og logi.

Skatterådet havde ved afgørelsen henset til, at klageren under hele opholdet havde optjent feriepenge m.v. fra Forsvaret, og til, at Forsvarskommandoen i henhold til aftalen med Dansk Røde Kors kunne lade afgivelsen ophøre med kort varsel i tilfælde af beredskabsmæssige eller andre tjenstlige krav. Klageren var således ikke fundet berettiget til lempelse, idet han var anset for omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 33 A, stk. 2. Efter denne bestemmelse gælder lempelsesreglen i stk. 1 ikke for lønindkomst ved tjeneste uden for riget for den danske stat eller anden dansk myndighed.

Under henvisning til klagerens stilling over for International Røde Kors påstod klagerens repræsentant lempelse ifølge ligningslovens § 33 A, stk. 1, idet der ikke kunne lægges afgørende vægt på den interne mellemregning.

Under hensyn til, at klageren efter det oplyste under udsendelsen var stillet til rådighed af Forsvaret og stadig var i et ansættelsesforhold over for Forsvaret, fandt Landsskatteretten, at klageren var omfattet af bestemmelserne i ligningslovens § 33 A, stk. 2. Klageren var således ikke berettiget til skattelempelse efter bestemmelserne i samme lovbestemmelses stk. 1.

Den påklagede skatteberegning blev herefter stadfæstet.

LV 1988, D 3.35.

Endelig adm. afgørelse 1989 18706 Valid

En ansat i forsvaret, der efter aftale mellem Forsvaret og Dansk Røde Kors blev udsendt som repræsentant for Røde Kors til et afrikansk land, blev ikke anset for berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1, idet han fortsat var ansat i Forsvaret, selv om Røde Kors i en periode betalte hans løn. Han faldt derfor ind under bestemmelsen i § 33 A, stk. 2.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →