Vurdering fast ejendom - grundværdi - marskjord. (* 1)

Vurdering fast ejendom - grundværdi - marskjord. (* 1)

A klagede over den af skyldrådet ved årsomvurderingen pr. 1. januar 1988 foretagne ansættelse af ejendomsværdien og grundværdien til henholdsvis 2.100.000 kr. og 714.500 kr. for en landbrugsejendom med et jordtilliggende på 76,9982 ha.

Til støtte for påstanden gjorde klageren bl.a. gældende, at den form for landbrug, som blev drevet på ejendommen, var blevet væsentligt forringet, bl.a. som følge af faldende kornpriser m.v. Endvidere henviste han til, at marskjorderne var blevet stærkt forringet, da det efter reguleringen af en å ikke længere var muligt at dræne ca. halvdelen af disse jorder, hvilket i de meget regnfulde år 1987 og 1988 havde bevirket, at arealerne havde stået helt under vand gennem længere perioder.

Skyldrådet havde ansat grundværdien med følgende specifikation

37,4448 ha a 10.500 kr. 393.170 kr. 14,5900 ha a 9.500 kr. 138.605 kr. 24,9634 ha ansat til i alt 182.713 kr. ----------- grundværdi i alt 714.488 kr. afrundet til 714.500 kr. -----------

Efter besigtigelse af ejendommen i forbindelse med klagen til Landsskatteretten indstillede skyldrådet ejendomsværdien nedsat til 2.000.000 kr. og grundværdien ansat med følgende

specifikation: 17,4448 ha a 10.500 kr. 183.170 kr. 34,5900 ha a 9.500 kr. 328.605 kr. 24,9634 ha ansat til i alt 182.713 kr. ----------- grundværdi i alt 694.488 kr. afrundet til 694.500 kr. -----------

Landsskatteretten besigtigede ejendommen. Klageren henviste herunder bl.a. til, at han af afsætningsmæssige årsager havde dyrket korn på arealer, der på grund af den høje grundvandstand var bedre egnet til græsning. Som følge heraf havde udbyttet på disse arealer igennem en årrække været forringet.

Landsskatteretten bemærkede, at ejendomsværdien i henhold til bestemmelserne i vurderingslovens § 6, jf. § 9, stk. 1, skal ansættes til handelsværdien på vurderingstidspunktet af den faste ejendom i dens helhed. Grundværdien for landbrugsejendomme ansættes i henhold til bestemmelserne i vurderingslovens § 14, stk. 2, efter, hvad jord af beskaffenhed og beliggenhed som det pågældende jordstykke må antages efter egnens priser at ville koste ved salg i ubebygget stand, når jorden tænkes at høre til en middelstor bondegård i middelgod kultur.

Landsskatteretten fandt efter de bl.a. ved besigtigelsen tilvejebragte oplysninger, herunder om ejendommens beliggenhed og jordens overvejende karakter af marskjord, at kunne tiltræde den af skyldrådet indstillede ændring af arealfordelingen.

Den af klageren påståede nedsættelse af arealværdierne kunne derimod ikke følges, idet bemærkedes, at en vurdering af den påklagede jords tilliggende efter beskaffenhed og beliggenhed som græsningsareal måtte anses for at være i overensstemmelse med bestemmelsen i vurderingslovens § 14, stk. 2.

Herefter fandt Landsskatteretten at kunne tiltræde de af skyldrådet indstillede nedsættelser af ejendomsværdien og grundværdien.

(* 1) Afgørelsen er offentliggjort i Skat 1989, nr. 10, side 807.

Landsskatteretten ansatte grundværdien for marskjord efter værdien som græsningsareal - uanset det blev anvendt til korndyrkning - idet jordtilliggendet efter sin beskaffenhed og beliggenhed landbrugsmæssigt var bedst egnet som græsningsareal.