Militær, FN tillæg, Cypern. (* 1)
Statutory Text (2 Articles)
Militær, FN tillæg, Cypern. (* 1)
A klagede for indkomståret 1985 over, at de stedlige skattemyndigheder havde anset ham for uberettiget til at fradrage et FN-tillæg på 7.622 kr.
Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren fra den 28. august 1985 havde været udstationeret til tjeneste som FN-soldat på Cypern.
Under udstationeringen havde klageren haft fri kost og logi, og til dækning af sine merudgifter under opholdet havde klageren modtaget et tillæg på ca. 1.000 kr. pr. måned. Dette beløb var skattefrit i henhold til bestemmelsen i ligningslovens § 7 r, og således holdt uden for indkomstopgørelsen.
Herudover havde klageren modtaget et FN-tillæg på i alt 7.622 kr., udbetalt medd et fast månedligt beløb, som godtgørelse for merarbejde og ulemper m.v.
Dette tillæg påstod klageren godkendt fradragsberettiget, idet han henviste til et bilag fra regnskabskontoret, som var af den opfattelse, at FN-tillægget var 100 % fradragsberettiget. Klageren henviste endvidere til, at han med hensyn til FN-tillægget var omfattet af bestemmelserne om skattefritagelse som følge af deltagelse i internationale organisationer.
Da klageren ikke havde været ansat direkte under FN, fandt Landsskatteretten, at klageren ikke var omfattet af bestemmelserne om skattefritagelse som følge af deltagelse i internationale organisationer. Da det omhandlede FN-tillæg var ydet som et rent løntillæg, fandt Landsskatteretten, at klageren - der i forbindelse med udstationeringen endvidere var indrømmet fradrag med 20 % af modtaget militærtillæg samt 100 kr. pr. måned til udokumenterede repræsentationsudgifter - ikke var berettiget til det påståede fradrag.
Den påklagede ansættelse blev følgelig stadfæstet.
LV 1988, D 3.35
Under udstationeringen som FN-soldat på Cypern var udover fri kost og logi samt et efter ligningslovens § 7 r skattefrit beløb på ca. 1000 kr. pr. måned udbetalt et FN-tillæg på 7.622 kr. Dette tillæg blev ikke anset for fradragsberettiget, da den pågældende ikke var ansat direkte under FN.