Gaveafgift - værdiansættelse - fast ejendom (* 1)

Gaveafgift - værdiansættelse - fast ejendom (* 1)

A klagede over den af amtsskatteinspektoratet ved gaveafgiftsberegningen ansatte værdi på 369.115 kr. af en ejerlejlighed, som hun havde fået overdraget som gave af sin moder i 1986.

Det var oplyst, at klagerens moder ved skøde i maj 1986 havde overdraget klageren fem ejerlejligheder i en ejendom. Overdragelsessummen for den ene af disse, nemlig ejerlejlighed nr. 6, var i skødet angivet til 200.000 kr., svarende til en kontant værdi på 213.000 kr. (afrundet).

Klagen til Landsskatteretten angik det forhold, at amtsskatteinspektoratet havde ansat værdien af den nævnte lejlighed til 369.115 kr. Amtsskatteinspektoratet havde herved henvist til bestemmelserne i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, punkt 9, hvorefter den seneste ejendomsvurdering ikke var et brugbart sammenligningsgrundlag, idet lejligheden ved den seneste vurdering var ansat som udlejet, medens den ved gaveoverdragelsen var overdraget som fri ejerlejlighed. Værdiansættelsen var derfor foretaget efter de i bestemmelsens stk. 2 nærmere angivne regler.

Klagerens advokat nedlagde principalt påstand på, at lejlighedens værdi blev ansat til de af klageren anførte 200.000 kr., idet bestemmelsen i punkt 9 i det nævnte cirkulære ikke kunne finde anvendelse. Ejendomsværdien pr. 1. april 1985, der androg 220.000 kr., skulle derfor anvendes som den skatte- og afgiftsmæssige værdi efter fradrag af 15% jf. cirkulærets punkt 6. Advokaten anførte til støtte herfor, at lejligheden havde været udlejet siden 1974, og at ejendommens status ikke var ændret siden sidste ejendomsvurdering før gaveoverdragelsen. Ejerlejligheden kunne derfor ikke karakteriseres som fri efter nævnte cirkulære.

Subsidiært påstod klagerens advokat lejligheden værdiansat som fri lejlighed til 450.000 kr. med fradrag under hensyn til, at lejligheden var udlejet ved gaveoverdragelsen. Dette fradrag skønnede advokaten til 40 til 50% under henvisning til, at det ikke ville være praktisk muligt at gennemføre en opsigelse af lejeren. Efter fradrag af yderligere 15% oversteg værdien herefter ikke det af klageren angivne beløb.

Mest subsidiært påstod advokaten gavens størrelse beregnet på grundlag af et skøn over de fem lejligheders samlede værdi.

Det fremgik af en af Landsskatterettens afdeling for vurdering af fast ejendom i februar 1989 afsagt kendelse vedrørende ansættelsen af ejendomsværdien pr. 1. januar 1986 for den omhandlede ejerlejlighed, at den pågældende ejendom var udstykket i ejerlejligheder i 1971, og at den lejer, som lejligheden på vurderingstidspunktet var udlejet til, havde boet til leje i moderejendommen siden bebyggelsens opførelse. Da imidlertid lejligheden i 1974 var blevet frigivet for det på opdelingstidspunktet værende lejemål, opnåede den pågældende tilladelse til at bytte lejlighed med den omhandlede. Efter det således oplyste havde Landsskatterettens vurderingsafdeling fundet, at den lejer, der i 1974 var tilflyttet den omhandlede ejerlejlighed, havde indgået et nyt lejemål vedrørende denne. Lejeren var derfor ikke omfattet af bestemmelserne i lejelovens § 84, litra a, og det var følgelig med rette, at ejerlejlighedens værdi ved gaveoverdragelsen var ansat efter reglerne i det fornævnte cirkulæres punkt 9, stk. 2.

For så vidt angik den subsidiære påstand udtalte Statsskattedirektoratet under sagens behandling, at ejerlejlighedens handelsværdi pr. 26. maj 1986 skønnedes at andrage 450.000 kr. hvilket svarede til en kontant værdi på 369.000 kr. (afrundet) og til det beløb, hvortil ejendommen var værdiansat ved gaveafgiftsberegningen. Der var herved efter Statsdkattedirektoratets opfattelse taget fornødent hensyn til, at lejligheden på overdragelsestidspunktet var udlejet.

Hvad angik den mere subsidiære påstand udtalte Skattedepartementet i en skrivelse i juli 1987 til advokaten, at ved værdiansættelsen i henhold til fornævnte cirkulære foretages beregningen for hver enkelt ejendom for sig, og at alle eventuelt uudnyttede spillerum i henhold til cirkulærets punkt 6 vedrørende en eller flere af ejendommene ikke kunne henføres til nedsættelse af den afgiftsmæssige værdi i en eller flere af de øvrige ejendomme. Landsskatteretten kunne i det hele henholde sig til den udtalelse, og denne påklagede værdiansættelse blev herefter stadfæstet.

(* 1) Offentliggjort i Skat 1989, nr. 11, side 866

I forbindelse med behandlingen af spørgsmålet om værdiansættelse af en ejerlejlighed ved gaveafgiftsberegning, udtaltes det, at en lejlighed, der efter ejendommens udstykning var overtaget af en hidtidig lejer af en anden lejlighed, måtte behandles efter § 9, stk.

2, i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, dvs. lejeren var ikke omfattet af lejelovens § 84, litra a.