Legislator Case Law & Legislation
W19891858325 DK

Kursgevinster - skattepligt (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1989 18583 Valid

Kursgevinster - skattepligt (* 1)

Aktieselskabet A i likvidation klagede for skatteårene 1982/83 og 1983/84 over, at de stedlige skattemyndigheder havde forhøjet den selvangivne indkomst med kursgevinster ved afdrag på veksler, henholdsvis 32.276 kr. og 64.752 kr. For den almindelige indkomstansættelse for skatteåret 1984/85 og den ekstraordinære indkomstansættelse for 1985/86 klagedes over, at selskabet var anset for skattepligtig af kursgevinst ved afdrag på et gældsbrev med henholdsvis 129.504 kr. og 194.256 kr.

Det fremgik af det oplyste, at selskabet i januar 1981 med overtagelse den 2. marts 1981 havde solgt sin fabrikationsvirksomhed. Under overdragelsen var medfulgt alt tilhørende driftsmateriel og inventar, herunder samtlige til virksomheden hørende maskiner m.v., lejerettigheder, know-how og goodwill. Endvidere var varelageret solgt.

For driftsmateriellet og for goodwill var aftalt bestemte salgssummer, men for varelageret, der først kunne optælles ultimo februar og primo marts, var kun aftalt betalingsmåden. Foruden et kontantbeløb på 700.000 kr. indeholdt denne en opdeling af restbeløbet, hvoraf den ene halvdel skulle erlægges i seks lige store, successivt forfaldende veksler og den anden halvdel ved udstedelse af et gældsbrev, der forfaldt i fem lige store afdrag fra 1983 til 1985.

De stedlige skattemyndigheder, der i forbindelse med salget havde godkendt kursnedskrivninger på vekslerne med 15% og på gældsbrevet med 50%, havde som begrundelse for ikke at anse de ved erlæggelserne opnåede kursgevinster for skattefri, henvist til, at det drejede sig om særskilt betaling for overdragelse af varelageret.

Selskabets advokat protesterede mod dette synspunkt og gjorde gældende, at kursgevinsterne ved indfrielsen af vekslerne og ved afdragene på gældsbrevet var indkomstskattefri som formuegevinster, jf. statsskattelovens § 5.

Under sagens behandling for Landsskatteretten indstillede Statsskattedirektoratet, at de respektive ansættelser blev nedsat med kursgevinsterne, idet der var tale om en overdragelse af den samlede virksomhed. Der var derfor ikke grundlag for at fravige den almindelige regel om, at finansieringsaftaler vedrørende de enkelte aktiver ikke kunne tillægges skattemæssig betydning.

Landsskatteretten tiltrådte den af Statsskattedirektoratet afgivne indstilling, og de respektive ansættelser blev herefter nedsat med de tillagte kursgevinster på vekslerne og gældsbrevet.

LV 1988, E 5.3.2.3.

Endelig adm. afgørelse 1989 18583 Valid

(* 1) Offentliggjort i Skat 1989, nr. 10, side 803

Endelig adm. afgørelse 1989 18583 Valid

Ved overdragelse af en fabrikationsvirksomhed blev for varelageret, der først kunne opgøres ved overtagelsen, aftalt særskilt betalingsvilkår, bl.a. udstedelse af veksler og gældsbrev. Herpå var indrømmet kursnedslag og de ved senere indfrielse opnåede kursgevinster blev ikke anset for skattepligtige, idet der var tale om overdragelse af den samlede virksomhed.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →