Legislator Case Law & Legislation
W19891850925 DK

Plejeudgifter, døgnpleje (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1989 18509 Valid

Plejeudgifter, døgnpleje (* 1)

A klagede for indkomståret 1985 over, at de stedlige skattemyndigheder ikke havde godkendt hendes fradrag på 41.057 kr. til dækning af plejeudgifter.

Det var oplyst, at klageren og hendes ægtefælle i 1984 havde søgt adoptionstilladelse for to udenlandske børn. Den 27. december 1984 var udstedt døgnplejetilladelse for børnene, som nu var identificerede, og denne skulle gælde, indtil adoptionsbevilling forelå. Børnene var fra januar 1985 passet af klageren og ægtefællen, og i september 1985 var adoptionsbevilling udstedt. Klageren havde for dette tidsrum modtaget dagpenge fra kommunen med 27.710 kr., og havde fratrukket 41.057 kr. til dækning af plejeudgifter i tiden fra børnene var modtaget og til adoptionen var godkendt.

Den påklagede ansættelse havde beroet på, at de stedlige skattemyndigheder ikke havde anerkendt dette fradrag, idet det var anført, at der ikke var tale om et sædvanligt plejeforhold, omfattende fremmede børn, med udbetaling af plejevederlag efter de for disse gældende regler og med etablering af et ansættelsesforhold til kommunen. Det til klageren udbetalte beløb, 27.710 kr., svarede til barselsdagpenge, der udbetaltes til biologiske mødre, når de havde født. Beløbet var således fuldt skattepligtigt, uden at der var fradragsret for nogen del heraf.

Klageren påstod anerkendt, at det til hende udbetalte beløb var begrundet alene i plejeforholdet, der ganske måtte kunne sidestilles med andre døgnplejeforhold. Hun anførte til støtte herfor, at der ikke var udbetalt børnepenge i plejeperioden, at der ikke tilkom hende sædvanlig børnecheck, som når der var tale om egne børn, og at der til familien var stillet særlige krav fra amtskommunen. I tilfælde af overtrædelse af kravene kunne amtskommunen have fjernet børnene fra hjemmet igen. Klageren fandt således, at der var tale om et på amtskommunalt plan etableret plejeforhold med godkendelse af primærkommunen.

Landsskatteretten måtte imidlertid være enig med myndighederne i, at de for døgnplejeforhold fastsatte fradragsregler ikke kunne finde anvendelse i det foreliggende tilfælde. Den påklagede forhøjelse blev derfor stadfæstet.

LV 1988, E 1.6.

Endelig adm. afgørelse 1989 18509 Valid

(* 1) Offentliggjort i Skat 1989, nr. 10, side 799

Endelig adm. afgørelse 1989 18509 Valid

I et tilfælde, hvor senere adoptivforældre havde haft døgnplejetilladelse for børnene i tiden, indtil adoptionsbevilling forelå, og havde modtaget dagpenge herfor, kunne ikke godkendes fradrag for plejeudgifter, idet de modtagne dagpenge svarede til barselsdagpenge, hvor der ikke var fradragsret for nogen del.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →