Skatteberegning - formueindkomst - ægtefæller (* 1)

Skatteberegning - formueindkomst - ægtefæller (* 1)

A klagede over den af de stedlige skattemyndigheder for indkomståret 1986 foretagne skatteberegning, hvorefter klagerens formueindkomst i henhold til kildeskattelovens § 35 A, stk. 3, var tillagt hendes ægtefælles afrundede indkomst.

Den påklagede skatteberegning skyldtes, at klagerens fortjeneste ved salg af aktier, 15.568 kr., og renter 8.922 kr., var anset for formueindkomst, og som følge heraf var tillagt ægtefællens afrundede indkomst i henhold til kildeskattelovens § 35 A, stk. 3.

Det var oplyst, at klageren og hendes broder på grundlag af en arv havde dannet en akkumulerende investeringsforening. Under sagens behandling for Landsskatteretten blev fremlagt en interessentskabskontrakt, indgået mellem klageren og dennes broder. Formålet havde været at opbygge en kapital til fælles investering, og arbejdet hermed havde bestået i gennemlæsning af kurslister samt køb og salg af værdipapirer via en bankforbindelse m.v. Der var foretaget køb og salg af nominelt 46.000 kr. aktier i 1986.

Under henvisning til kildeskattelovens § 26, stk. 2 a og d, havde myndighederne anset renteindtægten og fortjenesten for formueindkomster, hvorfor skatteberegningen var foretaget i overensstemmelse med kildeskattelovens § 35 A, stk. 3.

Klageren påstod beløbene anset for arbejdsindkomst og gjorde gældende, at investeringsforeningen var drevet i interessentskabsform.

Efter det oplyste - herunder om det begrænsede antal handler med værdipapirer - fandt Landsskatteretten, at det etablerede samarbejde ikke kunne anses for drift af erhvervsvirksomheden, men måtte karakteriseres som en formueforvaltning, jf. herved kildeskattelovens § 26, stk. 2 a og d. Den påklagede skatteberegning i henhold til kildeskattelovens § 35 A, stk. 3, blev herefter stadfæstet.

LV 1988, B 1.3.

(* 1) Offentliggjort i SKAT 1989, nr. 10, side 799

Fortjeneste ved salg af aktier og et rentebeløb blev anset for formueindkomst, jf. kildeskattelovens § 26, stk. 2 a og d, idet der på grund af et begrænset antal handler med aktier ikke kunne anses at foreligge drift af erhvervsvirksomhed.