Formalitet, ugyldighed, frist for udtalelse. (* 1)

Formalitet, ugyldighed, frist for udtalelse. (* 1)

A klagede over den af ligningskommissionen foretagne ansættelse af hans skattepligtige indkomst for 1985, idet han påstod ansættelsen ugyldig på grund af formelle mangler.

Det fremgik af sagen, at klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 1985 ved ligningskommissionens kendelse af 22. december 1986 var blevet forhøjet med 26.402 kr. vedrørende for meget foretaget fradrag i forbindelse med anparter i Investorgruppen Danmark 10 for indkomstårene 1983, 1984 og 1985. Ved agterskrivelse af 15. december 1986 havde ligningskommissionen meddelt klageren den påtænkte ændring med en klagefrist til den 19. december 1986. Klageren havde modtaget agterskrivelsen den 17. december 1986. Ved skrivelse af 18. december 1986 havde klageren - under henvisning til, at han ikke havde haft tid ti lat sætte sig ind i sagens problemstilling - anmodet om henstand med sagsbehandlingen. Denne anmodning havde skatteforvaltningen afslået, idet den del af indkomstforhøjelsen, der ville falde på indkomståret 1983, ville være forældet, dersom skatteforvaltningen først afsagde kendelse efter den 1. januar 1987. Ved skrivelser af 12. januar 1987 og 22. januar 1987 havde klageren påklaget indkomstforhøjelsen og den kortvarige frist, der var givet ved agterskrivelsen.

Skatterådet havde bestridt, at ligningskommissionens kendelse skulle være ugyldig, bl.a. under henvisning til, at der ifølge Skattedepartementets cirkulære af 10. juni 1986 vedrørende skattestyrelsesloven ikke var fastsat noget krav til indsigelsesfristens længde.

Klageren anførte over for Landsskatteretten, at ligningskommissionens kendelse var ugyldig, idet han kun havde haft en dag til at reagere på agterskrivelsen.

Under sagens behandling indstillede Statsskattedirektoratet, at forhøjelsen ikke ophævedes som følge af indsigelsesfristens længde, uanset at en frist på 2 dage ikke i almindelighed kunne anses for tilstrækkelig til overholdelse af bestemmelsen i skattestyrelseslovens § 3, stk. 1, 1. punktum, idet klageren ikke skønnedes at ville være blevet bedre stillet, såfremt indsigelsesfristen havde været længere.

Efter det oplyste måtte Landsskatteretten henholde sig til, at klageren ikke havde haft behørig indsigelsesfrist, og at han havde anmodet om udsættelse af sagsbehandlingen for at sætte sig ind i problemstillingen. Under disse omstændigheder fandtes skattestyrelseslovens § 3, stk. 1, 1. punktum om, at der skal gives skatteyderen lejlighed til at ytre sig skriftligt eller ved mundtlig forhandling, ikke at være opfyldt, og Landsskatteretten anså derfor ansættelsen for ugyldigt foretaget.

Den påklagede ansættelse blev herefter tilbageført til det selvangivne beløb.

En klager, der trods anmodning om henstand med besvarelsen af en agterskrivelse, kun havde fået en dag til at reagere på skrivelsen, fik medhold i, at ansættelsen var ugyldig foretaget, idet bestemmelsen i skattestyrelseslovens § 3, stk. 1, 1. pkt., om adgang til at udtale sig, ikke kunne anses for opfyldt.