Kursgevinster, næring (* 1)

Kursgevinster, næring (* 1)

A A/S klagede over, at de stedlige skattemyndigheder for skatteårene 1981/82 og 1982/83 havde anset selskabet for at være skattepligtig af kursgevinster på indkøbte pantebreve med hhv. 84.127 kr. og 201.235 kr. For sidstnævnte skatteår havde myndighederne samtidig nedsat indkomsten med kurstab på nødlidende pantebrev, 266.126 kr.

Det var oplyst, at det klagende selskab og dettes hovedaktionær i en årrække havde været næringsdrivende i ejendomssektoren og i forbindelse hermed havde erhvervet sælgerpantebreve for betydelige beløb. Kursgevinster på disse pantebreve var selvangivet som skattepligtig indkomst. Selskabet og dets hovedaktionær havde endvidere haft interesser inden for skibsfart, og i forbindelse med salg af et skib i 1980 var opnået et provenu på ca. 52 mio. kr., for hvilket der var indkøbt pantebreve. Heraf androg selskabets andel ca. 42 mio. kr. I 1981 var indkøbt yderligere pantebreve for ca. 19 mio. kr., primært finansieret ved udlandslån, for hvilke pantebrevene var stillet til sikkerhed. Det var endelig oplyst, at der i 1983 var foretaget salg af pantebreve.

Statsskattedirektoratet var af den opfattelse, at selskabet i henhold til statsskattelovens § 4, jf. § 5, var skattepligtig af kursgevinster på samtlige pantebreve, idet man havde henset til, at selskabet fra 1980 måtte anses som næringsdrivende med hensyn til investering i værdipapirer. Som begrundelse for denne opfattelse henviste man til det betydelige omfang af pantebrevsinvesteringer, samt til, at denne virksomhed var en del af selskabets vedtægtsmæssige formål, der bl.a. omfattede investering i pantebreve, obligationer og aktier efter bestyrelsens nærmere bestemmelse. Statsskattedirektoratet havde ikke ved sagens behandling i Landsskatteretten ønsket at påberåbe sig ligningslovens § 4.

Selskabets advokat bestred, at de omhandlede kursgevinster var skattepligtige ud fra et næringssynspunkt. Der måtte i sagen kunne anlægges en sondring mellem på den ene side den pantebrevsbeholdning, der var erhvervet som led i selskabets næring på ejendomsområdet (vederlagsnæring), og for hvilke selskabet var skattepligtig af kursgevinster, og på den anden side de her i sagen omhandlede midler, der vedrørte bedst mulig placering af midlertidig ledig kapital. Disse midler skulle anvendes til tilbagebetaling af udlandslån ved skibsfinansiering, der på grund af valutabestemmelser ikke kunne indfries i utide. De pågældende pantebreve var købt i det åbne marked i anlægshensigt, og der havde ikke foreligget erhvervsmæssig handel med disse. De i 1983 foretagne salg af pantebreve var udelukkende sket med henblik på tilvejebringelse af provenu til afdrag på udlandslånene, dvs. til dækning af finansieringsbehov, og var i øvrigt foretaget efter de år, som nærværende sag omhandlede. Advokaten henviste til støtte for sit synspunkt til domspraksis på området, således UfR 1955.251 H, UfR 1985.1076 H og UfR 1986.491 H. Særligt fremhævede advokaten, at det i nævnte dom fra 1985 (P.C.T. Holding) var accepteret, at der kunne foretages en opdeling af en pantebrevsportefølje i en næringsbeholdning og en anlægsbeholdning for et selskab, der blev næringsbeskattet af kursgevinster på pantebreve (vederlagsnæring). Han anførte endvidere, at selskabets vedtægtsbestemmelser var almindelig holdte formuleringer, der ikke i sig selv kunne medføre, at selskabet blev anset for at have drevet pengenæring med midlerne. Dette måtte afgøres på grundlag af de faktiske forhold.

Tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, fandt at kunne tiltræde selskabets påstand, hvorved bl.a. var henset til, at der var dokumenteret en klar opdeling af pantebrevene i en nærings- og anlægsportefølje, at der forelå en placering af midlertidig ledig kapital, bestemt til indfrielse af nævnte udlandslån, at det omhandlede salg i 1983 var motiveret i finansieringsbehov i forbindelse med tilbagebetaling af udlandslånet, og at der ikke forelå oplysninger, som kunne begrunde, at midlerne i de omhandlede eller i senere år var indgået i en pengenærings- og finansieringsvirksomhed. Disse medlemmer voterede derfor for ændring af de påklagede ansættelser for skatteårene 1981/82 og 1982/83 i overensstemmelse med selskabets påstand.

Et retsmedlem voterede under henvisning til skattemyndighedernes begrundelse for stadfæstelse af de påklagede ansættelser for de to nævnte skatteår.

Der blev truffet afgørelse i overensstemmelse med stemmeflertallet, således at de påklagede ansættelser blev nedsat efter selskabets påstand.

LV 1988, E 5.3.2.

Et aktieselskab, der var næringsdrivende inden for ejendomssektoren og herigennem havde modtaget et større antal pantebreve, hvor kursgevinster var beskattet, blev ikke beskattet af kursgevinster på en større beholdning af pantebreve, købt i det åbne marked.

Sidstnævnte var købt for fortjeneste ved skibssalg som midlertidig anbringelse, idet midlerne skulle bruges til betaling af udlandslån ved forfald.