Ejendomssalg - avanceopgørelse. (* 1)

Ejendomssalg - avanceopgørelse. (* 1)

Proprietær A klagede for indkomståret 1986 over den af de stedlige skattemyndigheder opgjorte avance til særlig indkomst i forbindelse med salg af ejendommen X.

Det var oplyst, at klageren i marts 1984 havde erhvervet ejendommen X, og at han havde solgt den igen i maj 1985 for i stedet at købe ejendommen Y. I forbindelse med salget af X var et prioritetslån overflyttet til Y.

De stedlige skattemyndigheder havde ved opgørelsen af fortjenesten ved salget af ejendommen X ikke godkendt fradrag for et beløb på 88.322 kr., der var fremkommet som kurstabet ved den nævnte overflytning af prioritetslånet. Man havde henvist til, at der ikke havde fundet en indfrielse af lånet sted. De stedlige skattemyndigheder havde herved henholdt sig til en af Statsskattedirektoratet under sagens behandling afgiven udtalelse, hvorefter det var en betingelse for fradrag for kurstab ved indfrielse af en gældspost, at sælger var blevet endelig frigjort for yderligere betaling af gælden, jf. § 3, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 252 af 8. maj 1984. Dette måtte forstås således, at der skulle være foretaget en kontant indfrielse af gældsposten, således at sælger havde konstateret et kurstab.

Klagerens revisor påstod over for Landsskatteretten avancen ved salget af ejendommen reduceret med kurstabet på 88.322 kr., idet han anførte, at den foretagne overflytning af prioritetslånet i forbindelse med salget måtte sidestilles med en indfrielse af gælden. Han bemærkede, at realkreditinstitutterne proceduremæssigt sidestillede en overflytning af et lån med en optagelse af et nyt lån, både for så vidt angik vurderingsprocedure, kontantomregning og udmåling af lånegrænser.

Landsskatteretten fandt imidlertid, at der ved en indfrielse af en gældspost, jf. bestemmelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 4, og bekendtgørelsens § 3, stk. 3, måtte forstås, at debitor var endelig frigjort for betaling. Der forelå ikke i nærværende sag en indfrielse, idet gældsposten blot var overflyttet til en anden ejendom.

Landsskatteretten måtte derfor være enig med de stedlige skattemyndigheder i princippet for opgørelsen af fortjenesten ved salget af ejendommen, og da opgørelsen endvidere ikke var talmæssigt anfægtet, blev den påklagede ansættelse af særlig indkomst stadfæstet.

LV 1988, H 2.6.

Kurstab ved en overflytning af et prioritetslån fra een ejendom til en anden kunne ikke fradrages i avanceopgørelsen for den solgte ejendom, idet der ikke var tale om indfrielse af en gældspost.