Vurdering fast ejendom - grundværdi - parcelhus - støjgener (* 1)

Vurdering fast ejendom - grundværdi - parcelhus - støjgener (* 1)

A klagede over den af skyldrådet foretagne ansættelse af grundværdien ved 18. almindelige vurdering pr. 1. januar 1986 for et parcelhus med påstand om nedsættelse.

Ejendommen omfattede et grundareal på 847 m2 med et i 1966 opført enfamilieshus med et bebygget areal på 131 m2 inklusive en garage på 20 m2.

Til støtte for påstanden gjorde klageren gældende, at ejendommen var generet af støjgener fra naboejendommen der var en børnehave, hvis legeplads stødte op til ejendommens skel.

Landsskatteretten bemærkede, at grundværdien i henhold til bestemmelserne i vurderingslovens § 6, jfr. § 13, stk. 1, udgør grundens handelsværdi i ubebygget stand under hensyn til bsskaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse.

Landsskatteretten fandt ikke, at de af klageren påberåbte støjgener fra naboejendommen var af et sådant omfang, at de kunne antages at påvirke grundværdien i væsentlig grad. Retten fandt derfor ikke grundlag for at tilsidesætte det af skyldrådet udøvede skøn over grundværdien, der følgelig blev stadfæstet.

(* 1) Afgørelsen er offentliggjort i Skat 1989, nr. 7, side 551.

Grundværdien for et enfamiliehus blev stadfæstet, idet støjgener i forbindelse med beliggenheden op til en legeplads til en børnehave ikke fandtes at kunne begrunde et nedslag.