Rateforsikring - løbende hævninger - reelt pensionsøjemed. (* 1)

Rateforsikring - løbende hævninger - reelt pensionsøjemed. (* 1)

Direktør A klagede for indkomstårene 1981 til 1985 inkl. over, at de stedlige skattemyndigheder ikke havde anset de af klagerens hustru foretagne indbetalinger til 2 rateforsikringer for omfattet af reglerne om fradragsret for præmier og indskud i henhold til lov om beskatning af pensionsordninger.

Det var oplyst, at klagerens hustru i de nævnte indkomstår ikke havde haft indtægter bortset fra indkomståret 1985, hvor hun havde haft renteindtægter på 851 kr. Klageren havde herefter foretaget fradrag for indbetalinger vedrørende 2 rateforsikringer, tegnet af hustruen.

Det fremgik af sagens oplysninger, at klagerens hustru den 1. august 1980 havde tegnet en rateforsikring med hende selv som den forsikrede.

Forsikringspræmien var aftalt til 25.000 kr. helårligt i 10 år, og der var således indbetalt 25.000 kr. i hvert af årene fra 1980 til 1985 inkl. Endvidere var foretaget et kapitalindskud med ligeledes 25.000 kr. for hvert af årene 1981 til 1985 inkl.

Heraf havde klagerens hustru i årene 1982, 1983, 1985 og 1986 hævet henholdsvis 50.000 kr., 92.161 kr., 100.000 kr. samt 40.000 kr.

Den 1. marts 1982 havde klagerens hustru tegnet yderligere en rateforsikring med hende selv som den forsikrede.

Forsikringspræmien for denne forsikring var aftalt til 12.500 kr. kvartårligt i 10 år, og der var således indbetalt 50.000 kr. for hvert af årene 1982 til 1985 inkl.

Heraf havde klagerens hustru i 1984 hævet 50.000 kr.

Som følge af de nævnte udbetalinger var forsikringsdækningen ekskl. bonus, for så vidt angik førstnævnte rateforsikring, reduceret fra 51.522 kr. i 1980 og 1981 til 25.086 kr. i 1985, medens forsikringsdækningen ekskl. bonus vedrørende den anden forsikring var reduceret fra 82.866 kr. i 1982 og 1983 til 73.046 kr. i 1985.

Ved de af klageren i henhold til pensionsbeskatningslovens § 18 fratrukne præmier og indskud havde han opnået en årlig skattebesparelse for indkomtårene 1981 til 1985 inkl. på mellem 68,3% og 72,2%.

Samtidig havde hustruen i medfør af lovens § 29 svaret en afgift på 40% af det udbetalte beløb samt en tillægsskat i medfør af lovens § 48. Tillægsskatten havde som følge af hustruens lave indkomster for årene 1982 til 1986 inkl. udgjort mellem 0,0% og 0,7%

De stedlige skattemyndigheder havde ved afgørelsen henvist til de systematisk løbende udtræk fra pensionsordningerne sammenholdt med, at forsikringerne i den pågældende periode ikke eller kun i ringe grad var blevet forbedret.

Det var herefter myndighedernes opfattelse, at de omhandlede rateforsikringer ikke var tegnet i pensionsøjemed, og derfor ikke var i overensstemmelse med motiverne i lov om beskatning af pensionsordninger m.v., således at ordningerne ikke kunne anses for omfattet af nævnte lov.

Klagerens revisor gjorde gældende, at lovgiver havde været opmærksom på, at en rateforsikring kunne hæves fuldt eller delvist, hvilket fremgik af Betænkning om Beskatning af Pensionsordninger m.v., afgivet af det af Finansministeriet den 31. oktober 1960 nedsatte udvalg. Til § 2, nu pensionsbeskatningslovens §§ 8 og 9, nævntes bl.a.

»De omhandlede lovregler gør det derfor muligt at tegne forsikringer, der ikke skal dække et pensionsbehov, men som alene tegnes med henblik på at opnå en skattebesparelse ved at udnytte den fulde fradragsret for indbetalingerne mod senere i stedet for indkomstskat af fradragene at svare den relativt lempelige proportionale 25% afgift af engangsudbetalingen.«

Revisoren henviste endvidere til, at det af ovennævnte betænkning yderligere fremgik, at »forudsætningen for adgangen til at oprette rateforsikring med fuld fradragsret for indbetalingerne må dog være, at forsikringens principale formål er at sikre pensionsydelser.«

Efter det foreliggende vedrørende de af klagerens hustru tegnede rateforsikringer fandt Landsskatteretten - hvilket tillige under sagens behandling blev tiltrådt af Statsskattedirektoratet - at der ikke, uanset de af hustruen foretagne gentagne hævninger fra de omhandlede forsikringsordninger, var grundlag for at tilsidesætte ordningerne som faldende uden for pensionsbeskatningloven.

Landsskatteretten lagde herefter til grund, at de sædvanlige virkninger i henhold til pensionsbeskatningloven - i relation til fradrag for præmier og indskud og med hensyn til afgift og tillægsbeskatning ved hævninger - fandt anvendelse.

De påklagede ansættelser blev herefter nedsat i overensstemmelse med klagerens påstand.

LV 1988, I 2.3.

(* 1) Offentliggjort i SKAT 1989, nr. 7, side 547

At der løbende blev hævet en del af de på rateforsikringer indbetalte beløb medførte ikke, at forsikringsordningerne kunne anses for at falde uden for pensionsbeskatningslovens regler.