Begrænset skattepligt - fri bil. (* 1)

Begrænset skattepligt - fri bil. (* 1)

Direktør A klagede over den af Ligningsrådet afgivne bindende forhåndsbesked, hvorefter han måtte anses begrænset skattepligtig af værdien af at have en fri firmavogn stillet til rådighed, samt over afgørelsen af beregningsgrundlaget, der skulle anvendes ved opgørelsen af den skattepligtige værdi af det omhandlede gode, når firmavognen var indregistreret i udlandet.

Ligningsrådet havde anset kildeskattelovens § 2, stk. 1 a, anvendelig på forholdet, og havde tillige fundet, at den skattepligtige værdi skulle beregnes på grundlag af værdien for en tilsvarende vogn indregistreret i Danmark. Der var herved henvist til SD-cirkulære 1987-32.

Det var oplyst, at klageren, som var bosiddende i Vesttyskland, var beskæftiget som direktør for et dansk selskab i Sønderjylland. Klageren var følgelig begrænset skattepligtig i Danmark af den fra selskabet udbetalte løn ifølge kildeskattelovens § 2, stk. 1 a.

Klagerens revisor påstod over for Landsskatteretten, at der ikke var hjemmel til beskatning af værdien af fri firmavogn i medfør af bestemmelsen i kildeskattelovens § 2, stk. 1 a. Revisoren gjorde gældende, at der var tale om en naturalydelse, som måtte betragtes som B-indkomst. Denne ydelse kunne ikke undergives begrænset skattepligt i medfør af kildeskattelovens § 2, stk. 1 a, sammenholdt med samme lovs § 43, stk. 1, idet disse bestemmelser alene omhandlede A-indkomst.

Endvidere fandt revisoren, at beregningsgrundlaget ifølge det pågældende cirkulære var bilens nyværdi eller eventuelt dennes fakturapris, hvorfor Ligningsrådets udtalelse ikke var i overensstemmelse med det nævnte cirkulære, 1987-32.

Landsskatteretten udtalte, at reglerne om begrænset skattepligt i kildeskattelovens § 2, stk. 1 a, omfatter vederlag i penge, herunder fri kost og logi, for personligt arbejde i tjenesteforhold, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1. Andre naturalydelser end fri kost og logi kunne ikke anses omfattet af bestemmelsen. Det omhandlede gode (fri firmavogn) fandtes følgelig ikke at falde ind under de indkomstarter, som omfattes af kildeskattelovens § 2, stk. 1 a, og klageren kunne derfor ikke anses begrænset skattepligtig her til landet af den nævnte ydelse. Retten fandt herefter ikke anledning til at tage stilling til spørgsmålet om beregningsgrundlaget.

LV 1988, DA 2.1.

Landsskatteretten ændrede en bindende forhåndsbesked, idet en naturalydelse i form af fri bil til rådighed ikke fandtes omfattet af de indkomstarter, der er undergivet begrænset skattepligt i henhold til kildeskattelovens § 2, stk. 1 a.