Repræsentationsudgifter (* 1)

Repræsentationsudgifter (* 1)

A klagede for indkomståret 1986 over, at de stedlige skattemyndigheder havde forhøjet hans selvangivne indkomst med 12.500 kr., der var fremkommet således

Selvangiven repræsentation af egne varer 33.941 kr. andel af lønudgifter 16.059 kr. ---------- 50.000 kr. godkendt 75% 37.500 kr. 12.500 kr.

Det var oplyst, at klageren drev en restaurant, men ikke selv arbejdede i den.

Ved opgørelsen af restaurantens driftsresultat var vareforbruget reduceret med egne varer til repræsentation eksl. moms, medens udgiften var fratrukket som repræsentation inkl. moms eller i alt med 33.941 kr. Varerne, i form af øl, spiritus og sodavand, var bortgivet i restauranten.

Under hensyn til, at repræsentationsudgifter for indkomståret 1986 alene var fradragsberettigede med 75% af udgiften, havde de stedlige skattemyndigheder reduceret fradraget med 25%. Endvidere havde man tilsvarende reduceret fradraget for den andel af lønudgifter, der var medgået til servering af egne varer, opgjort til 16.059 kr.

Klagerens revisor gjorde principalt gældende, at den udøvede repræsentation i restauranten måtte anses for at være reklameudgifter. Til støtte herfor anførte han, at bortgivning af øl, vand m.v. i en restaurant måtte kunne anses som vare- eller smagsprøver, og således ikke kunne karakteriseres som reelle repræsentationsudgifter.

Revisoren, der ikke rejste indvendinger mod den talmæssige beregning af lønudgifter i forbindelse med serveringen af egne varer, gjorde subsidiært gældende, at fradragsreduktionen alene omfattede den rene indkøbspris for øl, spiritus og sodavand. Til støtte herfor anførte han, at der ikke var praksis for at indregne lønudgifter i indkøbsprisen.

Landsskatteretten fandt, at udgifter til bortgivning af øl, vand og spiritus i restauranten efter sin karakter ikke kunne anses for omfattet af begrebet reklameudgifter. Udgifterne måtte anses for repræsentationsudgifter med den følge, at der for 1986 alene var fradragsret for 75% af udgiften efter bestemmelsen i ligningslovens § 8, stk. 4, sammenholdt med § 2 i lov nr. 534 af 13. december 1985 om ændring af ligningsloven.

Retten fandt endvidere, at der ved en korrekt regnskabsmæssig opgørelse af repræsentationsudgifterne skulle medtages et beløb for lønudgifter vedrørende servering og udskænkning i overensstemmelse med princippet i SD-cirkulære 1987-19 vedrørende opgørelse af værdien af restauratørers forbrug af egne varer. Da retten ikke i de foreliggende oplysninger fandt, at der var grundlag for at ændre de ved ansættelsen i overensstemmelse med det nævnte princip opgjorte repræsentationsudgifter, blev den påklagede ansættelse stadfæstet.

LV 1988, L 4.7.

Ved opgørelsen af repræsentationsudgifter i en restaurant i form af servering af gratis øl, spiritus og vand skulle indregnes lønudgifter for serveringen. De nævnte udgifter kunne ikke anses for reklameudgifter, og fradrag i 1986 kun indrømmes med 75%.