Advokatudgifter. (* 1)

Advokatudgifter. (* 1)

Teknisk konsulent A klagede for indkomståret 1985 bl.a. over, at de stedlige skattemyndigheder ikke havde godkendt hans fradrag på 6.150 kr. for udgifter til advokatbistand.

Det var oplyst, at klageren fra den 1. november 1976 til den 31. december 1984 havde været ansat som salgskonsulent hos B A/S, for hvem han havde formidlet salg af i udlandet fremstillede donkrafte og opretterværktøj m.v. til brug i autoværksteder. Efter at have opsagt sin stilling i december 1984 havde klageren pr. 1. marts 1985 startet selvstændig virksomhed med forhandling af de samme produkter, som han hidtil havde forhandlet for B A/S.

Om advokatudgifterne var det oplyst, at der efter klagerens fratræden hos B A/S var anlagt sag mod klageren af den tidligere arbejdsgiver. Denne påstod klageren dømt til at betale en erstatning på 300.000 kr. og anset for uberettiget til i en periode på tre år, regnet fra den 27. december 1984, at forhandle de produkter, som leveredes fra de udenlandske producenter. Disse produkter skulle danne grundlag for klagerens fremtidige indkomsterhvervelse. Retssagen var afsluttet med en dom i juni 1986, hvorved klageren, der ikke havde haft konkurrenceklausul i sin ansættelseskontrakt, alene var blevet dømt til at betale en erstatning på 10.000 kr.

Det selvangivne fradrag på 6.150 kr. for advokatudgifter var ifølge advokaternes notaer specificeret med 3.750 kr. for møder og responsum vedrørende ansættelsesforholdet hos B A/S og 2.400 kr. for diverse konsultationer i forbindelse med etablering af virksomhed m.v.

Landsskatteretten bemærkede vedrørende advokatudgiften på 2.400 kr., at denne måtte anses for afholdt i forbindelse med klagerens etablering af egen virksomhed og følgelig ikke kunne fratrækkes ved indkomstopgørelsen, hvorfor skatterådets ansættelse på dette punkt stadfæstedes.

Vedrørende advokatudgiften på 3.750 kr. fandt retten, at denne efter det oplyste måtte anses for afholdt som et led i klagerens bestræbelser for at fastholde sit hidtidige indkomstgrundlag, og at fradrag for denne udgift derfor burde godkendes.

Den påklagede ansættelse blev herefter på dette punkt nedsat med 3.750 kr.

LV 1988, F 4.

Advokatudgifter, afholdt i forbindelse med en af en tidligere arbejdsgiver anlagt sag om erstatning og pålæg af konkurrenceklausul i forbindelse med arbejdstagerens start af egen virksomhed, blev anset for fradragsberettigede, idet udgifterne måtte anses for afholdt i bestræbelserne for at fastholde det hidtidige indkomstgrundlag.