Legislator Case Law & Legislation
W19891830425 DK

Arbejdsgiverbegrebet i Pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1. (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1989 18304 Valid

Arbejdsgiverbegrebet i Pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1. (* 1)

A klagede for indkomståret 1986 over, at de stedlige skattemyndigheder ikke fuldt ud havde godkendt hans selvangivne fradrag for indskud på kapitalpensionskontoen med 30.000 kr., men alene havde anset ham for berettiget til et fradrag på 9.865 kr.

Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren var ingeniør og i 1986 havde haft følgende ansættelser

Fra den 1. januar til den 31. marts 1986: B A/S.

Fra den 1. april til den 30. september 1986: A/S C.

Fra den 1. oktober til den 31. december 1986: D A/S.

Klageren havde dog i perioden fra den 1. april til den 31. december 1986 fysisk arbejdet samme sted og med de samme emner. Ejerforholdet for arbejdspladsen var imidlertid skiftet den 1. oktober 1986, idet A/S C var gået konkurs, og virksomheden blev overtaget af D A/S.

Den 30. december 1986 var oprettet en aftale om kapitalpension mellem klageren og D A/S. Det fremgik heraf, at der med virkning fra den 1. januar 1986 skulle indbetales som pensionsbidrag 30.000 kr. af medarbejderens bruttoløn. Det var mellem parterne aftalt, at bidraget skulle tilvejebringes 100 % fra medarbejderen.

Der var til kapitalpensionskontoen i 1986 indbetalt 30.000 kr. den 30. december 1986 af D A/S på klagerens konto i X Bank.

De stedlige skattemyndigheder havde henset til, at klageren ikke havde indgået aftaler om kapitalpension med A/S C forud for den 1. oktober 1986, hvorfor der ikke kunne beregnes indskud på kapitalpension på grundlag af lønnen optjent hos A/S C. Myndighederne havde herefter i henhold til bestemmelsen i pensionsbeskatningslovens § 16 alene godkendt fradrag med 15 % af den af klageren oppebårne lønindtægt i ansættelsesforholdet hos D A/S.

Klageren nedlagde påstand om godkendelse af fradragsret for indskud på kapitalpension med 30.000 kr. Han henviste til, at X Bank havde oplyst, at han var berettiget ti fuldt fradrag for indskud på kapitalpension på 30.000 kr., selv om dette ville overstige 15 % af hans lønindtægt hos D A/S, idet A/S C og D A/S ville blive betragtet som en arbejdsplads. Klageren anførte, at der ikke var ændringer i hans ansættelsesforhold eller i hans arbejdsopgaver. Han havde endvidere været uden indflydelse på ændringen i virksomhedens ejerforhold.

Efter det oplyste om klagerens ansættelsesforhold og arbejdsforhold fandt Landsskatteretten, at klageren i perioden fra den 1. april til den 31. december 1986 i relation til bestemmelsen i pensionsbeskatningslovens § 16 måtte anses for ansat hos samme arbejdsgiver med den følge, at det selvangivne fradrag for indskud på kapitalpensionskonto måtte anerkendes. Den påklagede ansættelse blev herefter nedsat med 30.000 kr. -9.865 kr., eller med 20.135 kr.

LV 1988, I 2.7.6.

Endelig adm. afgørelse 1989 18304 Valid

(* 1) Afgørelsen er offentliggjort i Skat 1989 nr. 6, side 469

Endelig adm. afgørelse 1989 18304 Valid

I relation til pensionsbeskatningslovens § 16 blev ansættelse i 2 aktieselskaber, hvor det første var gået konkurs og det andet derefter overtog virksomheden, men hvor arbejdstageren havde haft samme arbejdsplads og samme arbejde, anset for at være hos samme arbejdsgiver, således at kapitalpensionsbeløbet kunne beregnes af indtægten i begge virksomheder.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →