Legislator Case Law & Legislation
W19891829425 DK

Ejendomsskatter - erhverv (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1989 18294 Valid

Ejendomsskatter - erhverv (* 1)

A klagede for indkomståret 1985 over, at de stedlige skattemyndigheder ikke havde godkendt hendes fradrag på 3.351 kr. for ejendomsskatter vedrørende 2 ubebyggede grunde.

Det var oplyst, at klagerens ægtefælle i 1930 havde erhvervet et areal for at drive frugtplantage, og at der for dette areal fra begyndelsen af 1970'erne var påbegyndt udstykning i i alt 30 grunde, som løbende var solgt fra.

Klageren havde for 1985 selvangivet et fradrag på 3.351 kr. for ejendomsskatter vedrørende de tilbageværende 2 grunde af udstykningen.

De stedlige skattemyndigheder havde nægtet dette fradrag under henvisning til, at fortjenesten ved salg af grundene var blevet beskattet efter ejendomsavancebeskatningsloven, hvorfor grundene ikke var anvendt erhvervsmæssigt eller henhørte under klagerens næringsvej.

Klagerens revisor påstod over for Landsskatteretten et fradrag for ejendomsskatter på 3.090 kr. godkendt, idet de 2 grunde i sin tid var erhvervet med erhvervsmæssig benyttelse for øje. Han henviste til, at der i henhold til ligningslovens § 14, stk. 8, ikke var fradrag for ejendomsskatter vedrørende en ubebygget grund, som var erhvervet med henblik på privat benyttelse og ikke senere var overgået til erhvervsmæssig benyttelse. Det kunne heraf modsætningsvis sluttes, at ejendomsskatter vedrørende en ubebygget grund var fradragsberettigede, når grunden var erhvervet med henblik på erhvervsmæssig benyttelse.

Landsskatteretten fandt, at de omhandlede grundstykker ikke var erhvervet med henblik på privat benyttelse, men med det formål at drive frugtplantage, og at klageren derfor i henhold til ligningslovens § 14, stk. 1, var berettiget til det påståede fradrag. Den påklagede ansættelse blev herefter nedsat med 3.090 kr.

LV 1988, G 5.2.2.

Endelig adm. afgørelse 1989 18294 Valid

(* 1) Offentliggjort i SKAT 1989, nr. 6, side 474

Endelig adm. afgørelse 1989 18294 Valid

Ejendomsskatterne for 2 grunde, der hidrørte fra udstykning af et oprindeligt til frugtplantage købt areal, blev anset fradragsberettigede i henhold til ligningslovens § 14, stk. 1, idet grundstykkerne ikke var erhvervet med henblik på privat benyttelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →