Udlandslempelse - lønmodtager. (* 1)

Udlandslempelse - lønmodtager. (* 1)

A, der nu var bosat i udlandet - X - klagede over, at han ikke var anset for berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A ved skatteberegningen for indkomståret 1985.

Det var oplyst, at klageren i 1985 havde været ansat i et amerikansk selskab, og i perioden indtil august 1985 havde været udstationeret hos selskabets filialer, 45 dage i land 1, 22 dage i land 2, 19 dage i land 3, 40 dage i land 4, 22 dage i land 5, 3 dage i land 6, og 3 dage i land 7 som teknisk servicekonsulent. Han havde endvidere opholdt sig 9 dage i USA. Efter august 1985 var klageren blevet fastansat hos selskabets filial i land 4, hvortil han var emigreret med sin familie. I forbindelse hermed havde han afhændet sin ejendom i Danmark den 1. september 1985, og klagerens fulde skattepligt til Danmark var ophørt fra samme dato. Under sin ansættelse havde klageren fået sin løn udbetalt fra selskabets kontor i USA, og var blevet beskattet heraf i USA.

De stedlige skattemyndigheder havde alene anset klageren for berettiget til lempelse for løn optjent under ophold i land 4 under henvisning til ligningslovens § 33 A, stk. 3, idet dette ophold havde været af en samlet varighed på over 183 dage, samt for opholdet i land 5 ifølge ligningslovens § 33 A, stk. 1.

For løn optjent under ophold i land 1, 2, 3, 6 og 7 samt USA var klageren ikke indrømmet lempelse under henvisning til ligningslovens § 33 A, stk. 3, da Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsaftaler indgået med disse lande var anset for at have beskatningsretten til den omhandlede indkomst. Det var herved lagt til grund, at klageren som bosiddende i Danmark i 1985 i skattemæssig henseende havde været hjemmehørende her, at opholdene i de respektive lande ikke havde været af en varighed på over 183 dage, samt at klagerens løn var blevet udbetalt af hans amerikanske arbejdsgiver, og at denne løn ikke havde været belastet de faste driftssteder i de pågældende lande.

Klagerens revisor gjorde gældende, at lempelse kunne ske ifølge § 33 A, stk. 1, idet der måtte lægges vægt på, at klagerens samlede ophold uden for Danmark havde varet i en periode over 6 måneder, ligesom § 33 A, stk. 3, ikke skulle finde anvendelse, eftersom klagerens ansættelse i det amerikanske selskab havde haft en varighed på mere end 183 dage.

Revisoren anførte yderligere, at selskabet havde fast driftssted i de pågældende lande, og at disse havde betalt vederlag til selskabet i USA bl.a. for teknisk konsulentassistance, således at klagerens løn havde belastet de faste driftssteder.

Landsskatteretten udtalte, at lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1, bl.a. er betinget af, at en dobbeltbeskatningsaftale ikke tillægger Danmark beskatningsretten, jf. stk. 3. Vurderingen heraf skal foretages i relation til hvert af de pågældende lande, som klageren havde opholdt sig i. Det var i henseende hertil det faktiske ophold, der måtte anses afgørende, og ikke ansættelsesforholdet.

Efter det oplyste - herunder at klageren havde opholdt sig i mindre end 183 dage i de omhandlede lande, for USA's vedkommende i under 90 dage, at lønnen var blevet udbetalt af selskabet i USA, og ikke af en arbejdsgiver i opholdsstaten, samt at det ikke kunne anses for godtgjort, at den for opgaven i det enkelte land udbetalte løn var udredet af et fast driftssted der, kunne Landsskatteretten tiltræde, at beskatningsretten til de omhandlede lønbeløb i henhold til indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster tilkom Danmark. Klageren var følgelig ikke berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1, jf. stk. 3, for arbejde i de nævnte lande. Den påklagede skatteberegning blev herefter stadfæstet.

LV 1988, DC 2.

Ved afgørelsen af, om lempelsesreglen i ligningslovens § 33 A kunne anvendes i et tilfælde, hvor skatteyderen havde arbejdet i en række forskellige lande, var det afgørende, hvor længe opholdet havde været i de enkelte lande, og ikke det samlede antal dage for arbejde i udlandet