Bindende forhåndsbesked (* 1)

Bindende forhåndsbesked (* 1)

Registreret revisor A klagede over den af Ligningsrådet ved bindende forhåndsbesked trufne afgørelse, hvorefter en eventuel avance ved salg af klagerens ejendom ikke ville være fritaget for beskatning efter bestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Af de fremkomne oplysninger fremgik, at klageren den 1. august 1985 havde købt en ejendom, som samme dag var udlejet til klagerens og dennes ægtefælles revisionsanpartsselskab, hvori de begge var ansat. Der var ikke søgt om dispensation med hensyn til ejendommens erhvervsmæssige anvendelse. I 1987 var indgået en klage til kommunen over denne anvendelse, og det var i efteråret 1987 blevet klart for klageren, at dispensation til erhvervsudnyttelse af ejendommen ikke ville blive givet. Hun påtænkte derfor at sætte ejendommen til salg.

Ved afgørelsen havde Ligningsrådet bl.a. henset til, at ejendomsavancebeskatningslovens § 8 efter sin ordlyd ikke kunne finde anvendelse på den her omhandlede ejendom, idet ejendommen indtil tidspunktet for anmodningen om en bindende forhåndsbesked alene havde været erhvervsmæssigt benyttet og ikke havde fundet anvendelse som privatbolig.

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at en eventuel avance ved salget af ejendommen skulle anses for omfattet af bestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Til støtte herfor gjorde han bl.a. gældende, at han siden juni 1987 i begrænset omfang havde benyttet ejendommen til beboelse samtidig med, at ejendommen havde været benyttet til erhvervsudøvelse. Repræsentanten fandt derfor, at 2-års fristen i ejendomsavancebeskatningelovens § 8 skulle beregnes fra det oprindelige anskaffelsestidspunkt.

Under sagens behandling for Landsskatteretten gjorde klagerens repræsentant endvidere gældende, at 2-års fristen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, skulle kunne regnes fra det tidspunkt, hvor ejendommen var overgået fra udelukkende til overvejende erhvervsmæssig benyttelse - den 15. juli 1987 - således at beskatning ikke ville finde sted ved salg efter 15. juni 1989. Endelig oplyste klagerens repræsentant, at han siden 1. januar 1988 sammen med sin hustru havde anvendt hele ejendommen alene til beboelse.

Landsskatteretten bemærkede, at rettens behandling af klage over en bindende forhåndsbesked ifølge lov om bindende forhåndsbesked om skattespørgsmål m.v., § 5, stk. 1, omfatter den retlige bedømmelse af de på tidspunktet for forhåndsbeskedens afgivelse foreliggende oplysninger. Der kunne således ikke efterfølgende ændres på formuleringen af anmodningen om en bindende forhåndsbesked gennem en klagebehandling ved Landsskatteretten. Efter det i sagen foreliggende - herunder at ejendommen først fra juni 1987 i begrænset omfang havde været benyttet til beboelse - stadfæstede Landsskatteretten herefter den af Ligningsrådet afgivne bindende forhåndsbesked fra november 1987.

LV 1988, S 4.

(* 1) Offentliggjort i Skat 1989, nr. 7, side 549

Der kunne ikke under klagebehandlingen af en bindende forhåndsbesked tages hensyn til andre forhold end de, der havde foreligget ved den bindende forhåndsbeskeds afgivelse.