Vurdering fast ejendom - landbrug - tillægsparcelværdiprincip. (* 1)

Vurdering fast ejendom - landbrug - tillægsparcelværdiprincip. (* 1)

A klagede for ejeren over den af skyldrådet foretagne ejendomsværdiansættelse med påstand om nedsættelse.

Klageejendommen var en landbrugsejendom med et grundareal på 68,0918 ha. Stuehuset var opført i 1760 og havde et bebygget areal på 180 m2. En ungdyrsstald på 84 m2 og en lade på 210 m2 var opført i henholdsvis 1800 og 1900, medens en kostald på 460 m2 var opført i 1960 og et maskinhus på 320 m2 var opført i 1975.

Til støtte for påstanden gjorde klageren bl.a. gældende, at der burde gives nedslag for dårlig arrondering. Endvidere anførte klageren, at tillægsparcelværdien burde ansættes lavere end 150 % under hensyn til ejendommens beliggenhed ved vestkysten få kilometer fra en nabovurderingskreds, hvor der anvendtes lavere satser. Endelig henviste klageren til, at handelsprisniveauet i området var lavere end ansættelsen.

Skyldrådet havde ansat ejendomsværdien på grundlag af tillægsparcelværdiprincippet med følgende specifikation

Grundværdi 512.400 kr. Stuehusets tekniske værdi 197.000 kr. Tillægsparcelværdi af landbrugsjorden 503.900 kr. X 150 % 755.850 kr. Talværdi 30.000 kr. ------------------------------------------------------ Ejendomsværdi 1.495.250 kr. afrundet 1.450.000 kr. ------------------------------------------------------

Efter besigtigelse af ejendommen i forbindelse med klagen til Landsskatteretten indstillede skyldrådet ejendomsværdien nedsat med skønsmæssigt 100.000 kr. på grund af dårlig arrondering til 1.350.000 kr.

Landsskatteretten bemærkede, at ejendomsværdien i medfør af bestemmelserne i vurderingslovens § 6, jf. § 9, stk. 1, skal ansættes til handelsværdien på vurderingstidspunktet af den samlede faste ejendom.

Da salgsprisen for landbrugsjord i fri handel omkring vurderingstidspunktet overstiger de ved grundværdiansættelsen ansatte ha-værdier efter vurderingslovens § 14, skal der derfor indgå et beløb - tillægsparcelværdien - i ejendomsværdien, svarende til forskellen mellem den landbrugsmæssige grundværdi og jordens handelsværdi.

Endelig bemærkede retten, at hvis driftsbygningernes tekniske værdi ikke overstiger tillægsparcelværdien, vil denne værdi være den laveste, der kan anvendes til opfyldelse af vurderingslovens bestemmelse om ansættelsen af ejendomsværdien til handelsværdien.

Efter de foreliggende oplysninger om driftsbygningernes tekniske værdi sammenholdt med jordens handelsværdi fandt Landsskatteretten ikke grundlag for at antage, at ejendommens handelsværdi oversteg den landbrugsmæssige grundværdi med tillæg af driftsbygningernes værdi, træværdi samt stuehusets værdi.

Landsskatteretten nedsatte derfor ejendomsværdien til 1.300.000 kr.

med følgende specifikation: Grundværdi 512.400 kr. Stuehusets tekniske værdi 197.000 kr. Driftsbygningernes tekniske værdi 612.250 kr. Træværdi 10.000 kr. ------------------------------------------------- Ejendomsværdi 1.331.650 kr. afrundet 1.300.000 kr. -------------------------------------------------

(* 1) Afgørelsen er offentliggjort i Skat 1989, nr. 6, side 480.

Landsskatteretten nedsatte ejendomsværdien for en landbrugsejendom, der var ansat efter tillægsparcelværdiprincippet. Retten fandt - under henvisning til det oplyste om driftsbygningernes tekniske værdi sammenholdt med jordens handelsværdi - ikke grundlag for at antage, at ejendommens handelsværdi oversteg den landbrugsmæssige grundværdi med tillæg af driftsbygningernes værdi, træværdi samt stuehusets værdi.