Legislator Case Law & Legislation
W19891826525 DK

Driftsudgifter - sponsor - reklame (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1989 18265 Valid

Driftsudgifter - sponsor - reklame (* 1)

Ejendomshandler A klagede over, at de stedlige skattemyndigheder havde forhøjet hans selvangivne indkomst for 1984 med bl.a. 14.893 kr., som han havde fratrukket som udgifter ved en golfturnering.

Det var oplyst, at klageren drev selvstændig erhvervsvirksomhed som ejendomsmægler, fortrinsvis omfattende salg af ejerlejligheder i X.

Golfturneringen var arrangeret af klageren og skulle betales af ham sammen med en anden sponsor, en kreditforening. Turneringen havde fundet sted i august 1984 på en bane tilhørende Y Golf Club, hvori klageren var aktionær. Der havde været 51 deltagere og efterfølgende middagsarrangement for i alt 65 personer. De samlede udgifter var af klageren opgjort til 21.933 kr., hvoraf i alt 7.040 kr. var dækket af den anden sponsor og billetindtægter, medens klageren havde fratrukket resten, 14.893 kr., som en repræsentationsudgift.

De stedlige skattemyndigheder havde ikke anset sponsorudgiften for at have en sådan forbindelse med klagerens erhvervsvirksomhed som ejendomsmægler, at der var tale om en af statsskattelovens § 6 a omfattet, fradragsberettiget driftsudgift.

Over for Landsskatteretten påstod klageren udgiften anerkendt som fradragsberettiget ud fra et reklamesynspunkt, idet han anførte, at han som arrangør af turneringen havde udsendt indbydelser til udvalgte advokater og ejendomsmæglere i Østjylland, at han herved havde tilsigtet at gøre sin forretning kendt og markere sig over for udenbys kunder, og at han faktisk også gennem arrangementet havde fået opbygget gode kontakter til midtjyske advokater. Klageren anførte endvidere, at hans medsponsor for arrangementet havde fået fradrag for sin del af udgifterne, og at hans fradrag derfor også burde anerkendes. En skattemæssig forskelsbehandling af sponsorer for samme arrangement ville forudsætte en omhyggelig vurdering fra skattemyndighedernes side af, hvilken sponsor havde fået størst reklameværdi ud af sin deltagelse i arrangementet.

Landsskatteretten måtte imidlertid være enig med skattemyndighederne i, at klagerens udgift til golfarrangementet næppe kunne anses for at have en sådan direkte forbindelse med hans virksomhed som ejendomsmægler, at udgiften kunne anerkendes som en fradragsberettiget driftsudgift. Udgiftsafholdelsen måtte snarere henføres til klagerens personlige interesse for golfspillet. Den påklagede ansættelse blev herefter stadfæstet.

LV 1988, L 4.6.

Endelig adm. afgørelse 1989 18265 Valid

(* 1) Offentliggjort i Skat 1989, nr. 6, side 478

Endelig adm. afgørelse 1989 18265 Valid

En ejendomsmæglers fradrag for udgifter til sponsorering af en golfturnering blev ikke godkendt.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →